Rejseblogs fra Travellerspoint

Indonesien

Selvom vi er kommet hjem skal I ikke snydes for det sidste kapitel af eventyret, fantastiske Indonesien.

Efter en svip-tur fra Darwin på knap tre timer, landede vi i Denpasar på Bali. Efter en problemfri immigrationskontrol og bagageafhentning tog vi en taxa til vores hotel i Kuta, hvor vi fik en halv nats søvn, inden turen gik direkte videre til Ubud. Personalet på hotellet var virkelig søde og hjælpsomme; de havde på forhånd booket vores busbilletter til Ubud, de lod og checke sent ud, så vi kunne sove lidt længere og vi fik et lift af en af de ansatte ned til busstationen, så vi ikke skulle bære vores tunge tasker derned i den bagende middagssol. Op bag på scooteren med backpack og det hele og så bare fuld fart frem ad mellem høns og hunde og kvinder med ting på hovedet. Efter få vågne timer på Bali var vi allerede vildt begejstrede for stedet og stemningen, det var så fedt at være tilbage i skøre Asien! Og Bali er lige så skør som Vietnam, når det kommer til valuta. Vi er millionærer hernede og betaler hundredetusindevis af rupees for såvel overnatning som mad og udflugter. Der skal rundt regnet til 2200 IDR til 1 DKK. Det er så sjovt – men også lidt forvirrende!

large_86C1B3C62219AC68170E27B9DCB7CB0A.jpg

Efter en bumlet bustur til Ubud blev vi kørt til vores hotel og aftalte med vores chauffør, at han ville tage os rundt på en tur omkring Ubud den efterfølgende dag. Resten af dagen brugte vi på at gå lidt rundt i byen og handle lidt på gaderne. Ubud er 'shopping-centrum' på Bali og byder på et væld af forskellige ting fra malerier, sølv, træhåndværk, tekstiler og meget andet! Guf! Vi var begge helt høje af at være tilbage i skøre Asien og nød larmen og tumulten i fulde drag! Men vi fandt også ud af, at vi vist var lidt rustne, når det kom til at forhandle priser. Signe købte en kjole og synes selv at hun havde gjort en god handel, idet der kom et par midaldrende damer og spurgte os, om vi taler engelsk. Til det svarede vi ja og de forklarede derefter, at den pose Signe havde fået kjolen i, en sort og hvid stribet pose, er et signal til andre handlere om, at de har taget røven på mig, altså at jeg har betalt mere end jeg burde for min vare. Så når de andre handlere ser mig gå rundt med den pose, kan de se, at jeg (åbenbart) er villig til at betale for meget for mine varer. Vi tænkte ikke rigtigt over at være ærgerlige over situationen, men var bare så fascinerede af deres snedighed, vi syntes det var ret genialt og havde det sjovt med at spotte andre turister med sort og hvid stribede poser resten af dagen! Damerne gav mig en anden pose til at have mig kjole i, så jeg ikke skulle gå rundt og ligne og føle mig som en klovn, men vi havde ikke mod på mere shopping resten af dagen...

Den efterfølgende dag var vi på en rigtig god tur rundt omkring på Bali. Vi startede dagen med at se traditionel balinesisk dans, hvorefter turen gik videre til to flotte templer, Goa Gajah (Elephant Cave) og Gunung Kawi, der begge ligger godt gemt mellem rismarker og frodig jungle. Vi besøgte et smykkeværksted og en maler, for at se processen. Højdepunktet var et rigtig godt besøg på et økologisk landbrug, som dyrkede alle mulige planter og solgte både kaffe, te og krydderier. Her smagte vi en masse forskellige te- og kaffeblandinger – inklusiv Verdens dyreste og mest eksklusive kaffe; Luwak Coffee, som nogen måske kender under navnet Poo Coffee. Vi købte masser af te, kaffe og krydderier med hjem derfra. Senere spiste vi sen frokost med en utrolig udsigt til Mt Batur og stoppede på tilbagevejen for at se de smukke rismarker ved Tegallalang. Det var en super god dag, som vi sluttede af med en times lækker massage, da vi kom tilbage til Ubud.

large_IMG_3900.jpg

IMG_3889.jpgIMG_3883.jpgIMG_3868_-_Kopi.jpg

large_IMG_3939.jpg

IMG_3902.jpg309008252219AC6817B3C16D713082DF.jpgIMG_3919.jpg

large_IMG_3984.jpg

IMG_3979.jpgIMG_3951.jpgIMG_3964.jpg

large_IMG_4035.jpg

IMG_4044.jpgIMG_3997.jpgIMG_4047.jpg

Den efterfølgende dag gik turen til Tulamben. Efter morgenmaden blev vi hentet og knap tre timer senere ankom vi til Tulamben Wreck Divers. Der var ingen tid at spilde og inden der var gået en halv time, befandt vi os under havoverfladen. Vi havde på forhånd planlagt seks dyk i Tulamben, som er en lillebitte by, udelukkende baseret på dykning. Lige – og vi mener lige ud for kysten ligger U.S. Liberty. Liberty er et suverænt dykker site med masser af liv og flotte koraller, der har taget vraget til sig, som deres hjem og stortrives der. Men der er også en par andre ret fantastiske sites lige ud for Tulamben; Coral Garden og Drop Off. Coral Garden er et pudsigt site, hvor der er statuer af buddhistiske guder, store fuglebure og andre sjove ting, som er blevet en del af revet. Det er lidt sjovt at se en fisk i et fuglebur under vandet... Droff Off er total fedt; det er en kæmpe væg, som 'dropper' 50 meter lodret ned. Men vi går selvfølgelig ikke helt ned til bunden, for det er vi ikke certificerede til og det er heller ikke nødvendigt, for på de første 30 meter er der mere end rigeligt at kigge på! Så meget liv, stort som småt og smukke koraller. Der er også en gigantisk lilla gorgonian sea fan, som er så flot!

large_TU11.png

TU8.pngTU7.pngTU6.png

large_TU3.png

TU4.pngTU2.pngTU1.png

Mændene og de unge drenge transporterede al vores udstyr på deres motorbikes, men kvinder imponerede virkelig ved at smide to af slagsen op på hovedet! Helt vanvittigt! Det var meget nemt at dykke der og man kunne planlægge det som man ville, for man skulle bare gå 50 meter ned til stranden og entry fra kysten. Men vores guide var alligevel for doven til at gå de 200 meter der var ned til Drop Off, så han tog os derned på sin motorbike en ad gangen – fuld fart over feltet!

Fra vores værelse i Tulamben, havde vi denne vilde udsigt til Mt. Batur. Det var sjovt at se, hvordan udsigten ændrede sig i løbet af dagen og fra dag til dag i forhold til skyer osv.

large_86BBD6502219AC6817120E352DD194FF.jpg

86B68AEB2219AC6817A743B0C8012EAF.jpg86B9F9E32219AC6817D287A7CEEDEA3F.jpg86B7EAC02219AC68174306D253135B3C.jpg

Efter Tulamben tog vi tilbage til Ubud. Dels fordi vi manglede at besøge den hellige Monkey Forest (Abe Skov) og dels fordi det er en super dejlig by med en virkelig god stemning og masser af muligheder, da det ligger rimelig centralt på Bali. Og netop dét udnyttede vi, da vi tog på Sunrise Trek til Mt Batur. Vi havde overhørt et par gange at det skulle være ret fantastisk og noget helt særligt, så det skulle vi da!

large_869F845D2219AC6817A9734F0F63F4A8.jpg

86A55F0F2219AC68175D2B1D31B9BC84.jpg86A7B8A22219AC68179641B78E357DF8.jpg86AA8B4C2219AC68178C310EA599C34B.jpg

large_86A2758B2219AC6817D798C6A22A28E7.jpg

869AA1622219AC681724A6EB4A8EF533.jpg869D17E92219AC6817728F2AB7181005.jpg869869302219AC6817C1CD9F9655617D.jpg

Vi blev hentet klokken 2 om natten... Ja, hvis man vil se solen stå op, skal man jo stå op før den... Derefter kørte vi en time og fik en klistret pandekage og en kop te til morgenmad, inden vi kørte videre til udgangspunktet for trekket. Lige omkring kl. 4 begyndte vi endelige opstigningen, som var lidt af en udfordring. Dels var det bælgragendes mørkt, dels virkede Signes lommelygte ikke, dels var stien ikke lige frem jævn, dels var der hundekoldt og derudover havde Emil kun klipklapper at tage turen i... Men op kom vi med sved på panden og begyndte hurtigt at fryse efterhånden som sveden under vores tøj blev kølet ned af vinden. Men heldigvis var der plads til os begge to i Emils sweatshirt, så vi holdt hinanden varme.

large_180_868BA69D2219AC681787539A28E07DE9.jpg

Det var en utrolig smuk solopgang, lige fra det første røde lys viste sig i horisonten til solen kom fri af skydækket og fik varmet os ordentlig op igen.
Lige som solen kom frem over skydækkes skete der noget ret vildt lige ved siden af os, som fik folk til at vende ryggen til solopgangen, hvilket ser ret sjovt ud på billederne! Der var en kineser, der friede til sin kæreste! Det var så sejt! Ingen af os har set en frieri før, så vi var ret overraskede og Signe blev selvfølgelig helt rørt.

8689CC3C2219AC6817BF57294EC8D93D.jpg868AB0B82219AC681715B94DFC7E7727.jpg868D778A2219AC68178CDCC602042D99.jpg

Da solen var kommet et godt stykke op på himlen gik vi lidt rundt og kiggede på krateret, aberne og infotavlerne inden turen gik ned igen. Det var en anden (og nemmere) vej end vi havde gået op og vi kom forbi en del landbrug som dyrkede chili og tomater.

large_8670C12C2219AC6817AAA5EB438C3CCA.jpg

large_866AA8B52219AC6817255D1DF7D606A6.jpg

large_867269C32219AC68178C181DEEBD98D1.jpg

large_866E3E6E2219AC6817E7B25D53AD8FD3.jpg

large_866CD1282219AC6817518E589F288B2E.jpg

På vejen tilbage fik vi også nogle fantastiske glimt af vulkanen, hvor man virkelig kunne se krateret og lavaen fra tidligere udbrud.

Herefter tog vi ud til Nusa Lembongan, en lille lækker og afslappet ø, som vi havde hørt skulle være en af de bedste steder i Indonesien at dykke. Det var vi naturligvis nødt til at finde ud af om var sandt, efter de fantastiske dyk vi havde haft i Tulamben. Vi havde kun et par dage derude, da det egentlig ikke var en del af planen, at vi skulle derud, men vi nåede alligevel at tage fem dyk og vi må sige at det levede fuldt op til forventningerne! Den første dag havde vi tre dyk på nordkysten af naboøen, Nusa Penida, og vi har aldrig set så mange farver, fisk, koraller samlet på ét sted. Det var slet ikke nok kun at have to øjne. Den anden dag skulle vi ud og lede efter manta rays og mola-mola fisk. Vi var heldige at se 2-3 manta rays, hvilket var helt vildt fedt, men mola-mola må vi have til gode til næste gang. På sejlturen tilbage til dykkershoppen, fulgtes vi ad med en lille flok delfiner, som hoppede af sted ved siden af båden.

86744F842219AC6817358A3098BF3C96.jpg86783C592219AC681798941F8B51AFA5.jpg867635342219AC68174006B4E19B2103.jpg

Fra den ene flotte paradis-ø til den anden. Næste og sidste stop var Gili Air, en ø som byder på afslapning, billige drinks, lækker mad og dykning - kort sagt alt hvad vi havde brug for. Her brugte vi tiden på at få fyldt resten af vores dykkerlogbog op, så nu har vi rundet dyk nummer 40. Udover at dykke, har vi bare været rundt og kigge lidt på øen, spist alt for meget mad og drukket endnu flere drinks.

image.jpg8643C3192219AC6817C942F40843BD04.jpg8656F6B52219AC6817494D000C223CAB.jpg

large_8654A6132219AC68174814C7C03C6FAC.jpg

8659DC722219AC6817A18483F0363396.jpg865C7B922219AC6817FAF1EC88087173.jpg865E225A2219AC6817091F99E2A16B5B.jpg

large_86608FDB2219AC681765C7B4CB67601A.jpg

Inden hjemrejse havde vi en enkelt overnatning i Kuta, hvor dette sidste kapitel af eventyret, blev skrevet. Desværre havde vi ingen WiFi og dermed ikke mulighed for at lægge det op, men her fik I det altså.

Skrevet af signeogemil 04:59 Gemt i Indonesien Kommentarer (0)

Afsluttende tanker om Australien...

Selvom vi til sidst var mere end klar til at tage videre, havde vi det virkelig fedt i Australien! Vi synes at vi har fået det bedste fra alle verdener; vi har rejst på forskellige måder, i en gruppe og på egen hånd, fulgt backpacker-ruten og taget afstikkere derfra til mindre besøgte egne, boet på hostels og boet hos de lokale. Det har givet en rigtig god afveksling som i alle tilfælde har været velkommen. Efter New Zealand, hvor vi kun havde haft hinanden til selskab i seks uger, trængte vi til andre menneskers selskab. Dette fik vi på vores gruppetur fra Alice Springs til Adelaide. Derefter havde vi fået nok af at være backpacker-sociale og så frem til at indkvartere os hos nogle af de lokale, hvilket udelukkende var en succes. Afvekslingen fra rundrejsen og de mange indtryk var rar og vi havde tid til at slappe af og genoplade, alt i mens vi hjalp Andrew og Debra med forskellige småopgaver og også fik tid til at se området. Derefter længtes vi efter at komme på farten igen for en stund og Sydney var mere end velkommen efter 14 dage midt i ingenting. Efter en kort periode med rundrejse var det igen rart at geare ned hos Ben og Loki men også velkoment at lave noget fysisk arbejde! Derefter stod den på et mere eller mindre intens backpacker-trip, som vi også nød meget. I slutningen havde vi dog fået nok af dorms, så vi var gode ved os selv og opgraderede til dobbeltværelser. Og sikke en fantastisk afslutning på vores Australien-tur - Live Aboard på Great Barrier Reef! Det var for os begge et af rejsens absolutte højdepunkter, og det levede til fulde op til forventningerne! Alt i alt synes vi at vi har fået rigtig meget ud af vores tid i Australien og har set og oplevet alt det ville gerne ville. Så det kan jo ikke være meget bedre!

large_Australien1.jpg

Skrevet af signeogemil 02:53 Gemt i Australien Kommentarer (0)

East Coast, Australia

Bedre sent end aldrig - ikke?

Hermed sidste indlæg fra Down Under. Ja, det dækker den sidste måneds tid, dog kun i korte træk. God fornøjelse!

Byron Bay
Stille og rolig hippie-by med mange haremsbukser, dreadlocks, flettede armbånd og bare tæer. Vi brugte et par dage her på stranden med surfing og afslapning. Den sidste morgen så vi solopgangen ved Cape Byron, Australiens østligste punkt. Det var virkelig smukt - der er nu noget helt særligt ved at få lov til at se og mærke en ny dag begynde.

large_IMG_4650.jpg

large_IMG_4681.jpg

Surfers Paradise
Højhuse, diskoteker - og gratis opgradering fra dorm med 10 senge til dobbelt-værelse! Wuhu! På trods a navnet er det ikke særligt godt at surfe der, men Emil tog selvfølgelig udfordringen op alligevel. Vi forkælede os selv med restaurantbesøg og vin i anledning af... Hm... At livet er skønt! Det var også her vi fik ændret vores planer lidt og tog en uge af Australien og en ekstra i Indonesien, så vi kunne få mere tid til at dykke.

large_IMG_3545.jpg

Brisbane
Østkystens og Queenslands hovedstad, dog ikke meget at give sig til. Vi (Signe) fik tiden til at gå med en hysterisk tøjkrise efterfulgt af shopping, en tur til byens dejlige lagune og en tur i biografen.

large_IMG_4796.jpg

large_IMG_4793.jpg

Noosa
Super hyggelig lille by og vi boede på et skønt hostel - ja, de findes faktisk, selvom det er svært at tro... Flere timer blev brugt på stranden, Emil ude i bølgerne og Signe på sandet. Vi gik også en skøn tur i nationalparken langs kysten, seks kilometer - selvfølgelig med surf board under armen! Tænk hvis vi kom forbi et set gode bølger i vi ikke havde et med! Katastrofe! Den ene aften tog vi op til et udkigspunkt med fantastisk udsigt over byen, floderne og havet for at se solen gå ned. Det endte i et værre uvejr og vi var plaskvåde, da vi endelig kom hjem, men det var heldigvis en flot solnedgang.

large_IMG_4978.jpg

Rainbow Beach/Fraser
Rainbow Beach er ikke andet end udgangspunktet for super fede ture til Fraser Island, Verdens største sandø. Vi havde en cool gruppe inklusiv et dansk par. Vi kørte selv firehjulstrækkeren rundt på øen, hvilket var ret sjovt og ret sejt, hvis vi selv skal sige det. Vi besøgte blandt andet Lake McKenzie (stort billede), Champagne Pools og Eli's Creek. Vi så også den berygtede dingo, som faktisk er en ret flot hund.

large_IMG_5037.jpg

IMG_5140.jpgIMG_4997.jpgIMG_5002.jpg

IMG_5067.jpgIMG_5073.jpgIMG_5098.jpg

large_IMG_5089.jpg

IMG_5186.jpgIMG_5195.jpgIMG_5201.jpg

Agnes Water
Sidste surf-mulighed på østkysten, så Signes fødselsdag blev tilbragt ude i bølgerne. Senere forkælede vi os selv med restaurantbesøg og vin. Det var også her, på aftenen hvor vi egentlig skulle have været videre med natbus videre til Airlie Beach, at vi fik lov at mærke konsekvenserne af cyklonen Ita, som I sikkert har hørt om. Vejene længere nordpå var lukkede, men vi blev nødt til at komme ud af Agnes Water, som har begrænsede busafgange, så midt om natten fandt vi os selv checket ind på et hostel udenfor Rockhampton... Det var ikke lige planen! Hele den efterfølgende dag gik med at slås med Greyhound, fordi vi skulle simpelthen til Airlie Beach, da vi havde en forhåndsbooket bådtur, der lagde fra kaj den efterfølgende morgen kl. 9! Og heldigvis! Som ved et mirakel (udløst af Emils altid rolige og tålmodige sind) havde vi pludselig pladser på en bus senere på aften. Den ville ikke tage os til Airlie Beach, men til Proserpine, som ligger 20 kilometer derfra. Heldigvis var der flere der havde valgt den løsning, så da vi ankom til Proserpine klokken tre om natten fyldte vi to taxaer op og satte kursen mod Airlie Beach. Klokken fire lå vi endelig i vores senge, total mørbankede og prøvede ikke at tænke på at vi skulle op kl. 7.30 for at tage på bådtur til Whitsundays...

large_IMG_5208.jpg

Airlie Beach/Whitsundays
Selvom vi var trætte, var det en super tur ud til Whitsunday Island. Vi var bare på en en-dags-tur, med Ocean Rafting, så der var fart over feltet, hvilket var lige hvad vi havde brug for, for at holde os vågne. Vi snorklede og nød det gode vejr og den fantastiske udsigt over det turkis blå hav og de hvide strande. Det er et af de steder, hvor selv det bedste kamera ikke retfærdiggør motivet. Nøj, hvor var det smukt!

IMG_5235.jpgIMG_5233.jpgIMG_5231.jpg

large_IMG_5250.jpg

large_IMG_5251.jpg

Ayr
Der er ikke meget at sige om Ayr, men 15 kilometer udenfor Ayr ligger Alva, et lillebitte sted, der sjældent ser en backpacker, på trods af at det ligger lige på backpacker-vejen. Og 30 kilometer ud for Alva, 30 meter under havets overflade, ligger S.S. Yongala.

S.S. Yongala sank i en cyklon den 23. marts 1911 ( over 100 år siden) med tab af alle 122 passagerer og forblev uopdaget i næsten 50 år. Hun blev ikke identificeret før 1958. Vraget ligger nu på sin styrbord side i 14-28 meters vand og med en længde på 109 meter, er den det største og mest intakte historiske skibsvrag i australske farvande. Yongala er med tiden blevet til et kunstigt rev med flere sorter af koraller end de fleste naturlige rev. Det er nu blevet kendt som et af ​​Verdens bedste vrag-dyk og et af ​​Australiens bedste dykkersteder på grund af den brede vifte af maritimt liv, som man kan finde der.

Desværre havde cyklonen Ita hvirvlet bunden godt og grundigt op, så sigtbarheden var ikke så god, som den kunne have været. Men det gør heldigvis ikke så meget lige netop ved Yongala, fordi der er simpelthen så meget liv, så man ser en masse, selvom man kun kan se fem meter foran sig. På vores første dyk, et Adventure Deep Dive, som tog os ned på knap 30 meter, så vi hundrede og atter hundrede fisk og masser af koraller, men ikke noget stort, det måtte vi vente med til vores andet dyk, hvor vi fik selskab af flere guitarhajer, marble rays og søslanger. Det var så fedt endelig at se noget stort! I selve vraget kunne vi kigge ind til et badekar, toiletter og motorrum, hvilket var ret sjovt, men også fik vragets ulykkelige historie til at virke meget virkelig... (Billederne har vi fået lov at stjæle fra Marko, en af de andre dykkere på turen)

large_guitar_shark2.jpg

large_Stingray3.jpg

Det var super fedt at tage et sidespring fra den gængse backpackerrute, som vi ellers har fulgt mere eller mindre siden Sydney og få del i den hemmelighed, som S. S. Yongala er. Og så er det jo altid mega fedt at dykke!

Mission Beach
Fra scubadiving til skydiving. Dagen efter ankomst til Mission Beach oprandt dagen, som vi havde frygtet, men også glædet os til. Mission Beach er nemlig kendt for at have nogle af de bedste faldskærmsudspring i Australien. Vi blev hentet tidligt om morgenen, fik udstyr på og kørte så mod flyvepladsen. Vi satte os ind i det lillebitte fly, vi var syv eller otte, der skulle springe, med hver vores guide på ryggen. Da vi kom op i 14.000 fods højde åbnede døren - hvis man kan kalde et stykke plastik for en dør - og de første begyndte at springe ud og forsvinde. Alting gik vildt hurtigt, så man nåede ikke rigtigt at tænke over det og i løbet af 20 sekunder var flyet tomt. Det fedeste ved hele oplevelsen var de første fem sekunder, hvor alt var ét stort virvar og man rullede rundt og skiftevis så flyet forsvinde op i himlen og jorden komme farende i mod sig. Derefter stabiliserede instruktøren os, så vi hang med armene og benene ud til siden, mens vi nød udsigten i frit fald med 200 km/t. Det kunne mærkes i huden! Vi kunne se havet, revet, en masse øer, skyerne, regnskoven, floden og den strand, som vi skulle lande på, kort sagt havde vi en helt fantastisk udsigt. Efter et minuts frit fald, som gik vildt hurtigt, blev faldskærmen udløst og vi dalede langsomt mod jorden resten af vejen. Da vi kom ned var vi helt statiske over det adrenalin spark vi lige havde fået. Det var så fedt!

Udover skydiving, er der dog ikke meget at sige om Mission Beach, så vi ville bare gerne ud af byen hurtigst muligt, men der var sket en fejl med vores bus-booking; det var kun Signe, der var booket ind og bussen var fuld, så der var simpelthen ikke plads til lille Emil, så vi var nødt til at blive en dag mere. Super kedelig dag Vi fik dog ordnet vores vasketøj og andre praktiske ting og kom uden problemer af sted den efterfølgende aften.


Cairns
Sidste stop på østkysten, Cairns, bød på både små og rigtig store oplevelser! Vi var på tur til Atherton Tablelands, et regnskovsområde, som ligger sydvest for Cairns. Det var en våd og kold dag i det ellers varme og fugtige Far East, men det var trods alt en rigtig god tur. Vi så mange flotte vandfald, som vi også badede i, selvom det var hundekoldt(!), og et kæmpestort figentræ, som voksede på et andet træ. Det var ret sejt!

large_IMG_3675.jpg

large_IMG_3682.jpg

large_IMG_3749.jpg

large_IMG_3738.jpg
"Hvor koldt er det, skat?"

Vi mødtes også med Anja og Mikkel, det danske par, vi var på fraser Island på, og havde en super hyggelig aften sammen med dem. Selvfølgelig gik vi også lidt rundt på må og få i byen og så os omkring, og hvis det ikke havde været for det altomfattende vejarbejde de havde gang i, ville det nok være en rigtig rigtig hyggelig og stille og rolig by. Men! Den helt store vinder-oplevelse, vores Live Aboard på Great Barrier Reef, begyndte klokken seks om morgenen den 24. april. Vi havde valgt at tage vores Advanced Open Water-kursus på turen, da det var en rigtig god deal for os, når vi alligevel skulle af sted. Og ude på båden blev vi grebet af stemningen og tog også Nitrox kursus. Yes! Det var nogle lidt hektiske dage, da vi havde mange (11) dyk i løbet af to og en halv dag, men på den anden side - vi var kommet for at dykke, så hvorfor lave andet? Vi dykkede, spiste og sov, spildte ikke tiden på alt muligt andet. Det var så så så fedt! En kæmpe og enestående oplevelse, som vi begge har set frem til i så lang tid! En oplevelse for livet! Der er ikke så meget mere at sige. Vi så en masse flotte koraller, masser af dyreliv; alverdens farverige fisk, rokker, hajer... Og ja - vi så skildpadder og ja - vi fandt nemo! :-D Og ja - vi har selv taget alle billederne!

large_Napoleon_4.jpg

IMG_1397.jpgIMG_1403.jpgIMG_1402.jpg

IMG_2071.jpgIMG_1399.jpgIMG_1412.jpg

large_IMG_1442.jpg

IMG_1806.jpgIMG_1437.jpgIMG_1451.jpg

large_IMG_1445.jpg

IMG_1432.jpgIMG_1423.jpgIMG_1710.jpg

IMG_1474.jpgIMG_1468.jpgIMG_1463.jpg

large_IMG_1697.jpg

IMG_1894.jpgIMG_1803.jpgIMG_1798.jpg

large_IMG_1905.jpg

large_IMG_1947.jpg

IMG_2001.jpgIMG_1818.jpgIMG_1859.jpg

large_IMG_1994.jpg

large_IMG_2013.jpg

large_IMG_1985.jpg

IMG_2109.jpgIMG_2135.jpgIMG_1395.jpg

large_IMG_2168.jpg

IMG_2172.jpgIMG_2151.jpgIMG_2163.jpg

Darwin
Vi forlængede vores 10 timers stop-over og tog en overnatning i Darwin, bare for at se byen. Puha, hvor var der varmt! Vi gik en tur rundt i byen og ned til Waterfront, byens kunstige og krokodille-sikre strandområde. Om aftenen ville vi have været på marked, men solen tog det gode vejr med sig, da den gik ned og hele aftenen lynede og tornede og regnede det, som vi aldrig har kendt mage! Men vi kom selvfølgelig også lige i slutningen af 'storm-sæsonen'. Vores aller-aller-sidste dag i Australien var også våd, så vi brugte dagen på at ordne de sidste praktiske ting inden afgang til Bali og stenede noget Nat Geo Wild...

Skrevet af signeogemil 00:26 Gemt i Australien Kommentarer (0)

Storby, strand, smuk natur og surfing

Efter to dejlige uger i Marlo, tog vi tilbage til Melbourne. Her brugte vi en dag på at se Queen Victoria Market, Australiens største marked. Det lignede ethvert andet marked med boder, der solgte grøntsager, kød, delikatesser, skrammel, tøj og souvenirs og små madboder, hvor man kunne finde sig en billig frokost. Måske var vores forventninger for høje, men vi var ikke synderligt imponerede over Queen Victoria Market. Der var næsten ingen mennesker, den dag vi var der. Emil har dog efterfølgende snakket med Fabrizio, som vi var på tur med i Outbacken og han sagde, at markedet var helt fantastisk, da han var der. Han viste nogle billeder fra det og der var mindst dobbelt så mange mennesker, som da vi havde været der. Han havde også været der om aftenen, til Night Market og det havde været rigtig godt, så vi kom måske bare på det forkerte tidspunkt. Efter markedsturen tog vi til Harbourtown, hvor der ligger et stort outlet shoppingcenter, hvor Emil fik fyldt tasken med billigt tøj, mens Signe mest kedede sig og spiste jordbær.

IMG_3849.jpgIMG_3856.jpgIMG_3869.jpg

large_IMG_3876.jpg

Dagen efter trak vi i de kulturelle sko og begav os mod ACMI, Australian Centre of the Moving Image. Det er et stort museum, som lærte os en masse om hvordan lyd, film og spil har udviklet sig igennem tiderne, både i Australien, men også over resten af Verdenen. Det var et rigtig spændende museum, der mættede os med både viden og underholdning. Vi hørte om udviklingen af nye film teknikker, vi prøvede nogle af de allerførste konsolspil der blev opfundet, vi så bilen som blev brugt i Mad Max og vi fik lavet en matrix-film, med os selv som hovedpersoner. De havde en kube med slowmotion-kameraer på væggen hele vejen rundt, så når man bevægede sig hurtigt rundt inde i den, så det ud som scenen i Matrix, hvor Neo bevæger sig i slowmotion og undgår at blive skudt. Det tog et par forsøg, men derefter fik vi helt gode klip ud af det.

IMG_3885.jpgIMG_3886.jpgIMG_3891.jpg

Efter ACMI, gik vi en tur rundt i byen for at se på Street Aart (gadekunst). Vi slog også et smut forbi Chinatown - endnu en skuffelse - og slappede af i nogle af de mange dejlige parker, der ligger hele vejen rundt om bymidten, inden en natbus tog os videre mod Sydney.

large_IMG_3937.jpg

large_IMG_3921.jpg'

large_IMG_3926.jpg

Vi ankom til Sydney tidligt den efterfølgende morgen og vi vidste at vi havde en lang gåtur foran os over til vores hostel, før vi kunne slappe af. Humøret var ikke i top, efter en lang nat i bussen, men det ændrede sig ret hurtigt; så snart vi kom ud af stationen i Sydney, fandt vi kortet frem, for at finde ud af hvilken retning vi skulle gå i. En østeuropæisk pige kom over mod os med åbne arme og råbte ”Hello, fellow travellers! Where are you going, can I help you?” Og vi snakkede kort med hende og hun fik os sendt i den rigtige retning. Sikke en dejlig modtagelse at få, på sådan en grå morgen! Alle vi mødte på vejen var glade og vi gik langs med Hyde Park, en flot park, det meste af vejen til vores hostel. Man kan sige rigtig meget dårligt om vores hostel, vedrørende hygiejne, rengøring og så videre, men det var billigt og placeringen var fantastisk! Det ligger lige ved siden af Botanic Gardens, med 15 minutters gang til havnefronten med caféerne, broen og operaen. Så alt i alt var førstehåndsindtrykket i Sydney rigtig godt! (Selvom Signe efterhånden har fundet ud af, at hun ikke ligefrem er en storby-pige...)

Efter vi havde tjekket ind og købt lidt mad, gik vi ned mod havnen. Næsten samtidig med at vi ankom til havnefronten, hvor man fra alle de små caféer kan se både bro, operahus og en masse både, blev himlen total skyfri. Solen spejlede sig i operahuset, varmede os og gav os lyst til en øl. Efter et par øl ved foden af operahuset, vendte vi næsen hjem mod vores hostel. Vi gik gennem Botanic Gardens og forbi en lille lystbådehavn, hvor vi så alt fra små joller, til kæmpe store katamaraner og trimaraner.

IMG_3961.jpgIMG_3954.jpgIMG_3987.jpg

large_IMG_3998.jpg

IMG_4001.jpgIMG_4006.jpgIMG_4009.jpg

Dagen efter gik vi en af de mest kendte sceniske gåture, der er i Sydney; fra Coogee Beach til Bondi Beach. Det er en gåtur på cirka seks kilometer langs med kysten. Dele af turen går man på høje stejle klipper, som styrter lige ned i det voldsomme hav, nogle steder ligger der små hyggelige familiestrande, beskyttet fra de store bølger og andre steder igen er der strande fyldt med unge mennesker der surfer, bader, spiller bold og slapper af i solen. Der var en masse flotte strandparker på turen og vi brugte mere tid på at ligge og nyde det, end vi gjorde på at gå, så det var sidst på eftermiddagen, før vi kom frem til Bondi Beach. I Bondi brugte vi et par timer på stranden, hvor vi kiggede på surfere og med lige dele spænding og nervøsitet drømte os et par dage frem i tiden...

IMG_4039.jpgIMG_4041.jpgIMG_4077.jpg

IMG_4089.jpgIMG_4118.jpgIMG_4126.jpg

IMG_4129.jpgIMG_4149.jpgIMG_4164.jpg

Den efterfølgende dag stod vi tidligt op og tog toget ud til Blue Mountains, som ligger to timer uden for Sydney. Der er en masse bjerge, som er dækket af eukalyptustræer. Fra eukalyptustræerne stiger der en damp op, som bøjer lyset på en måde, der får træerne til at se blå ud. Vi gik en seks timers tur derude og så en masse vandfald og super flot natur. Lige da vi var nået til det sidste vandfald på turen og var begyndt at tænke på at tage hjem igen, begyndte det at styrtregne og Blue Mountains blev hurtigt til Grey Mountains. Vi søgte tilflugt i nogle træer, mens vi ventede på bussen, der skulle tage os tilbage til byen, hvor toget gik fra. Trætte og drivvåde, blev vi enige om at det ville være en god idé med en kop te, inden vi tog hjem, så vi besøgte verdens største private tepottesamling, som huser over 3000 forskellige tepotter! Her fik vi en kop te og en scone - lige hvad vi havde brug for! - inden vi tog toget tilbage til Sydney.

large_IMG_4200.jpg

IMG_4239.jpgIMG_4249.jpgIMG_4282.jpg

large_IMG_4373.jpg

IMG_4311.jpgIMG_4409.jpgIMG_3429.jpg

Sidste dag i Sydney var den varmeste og vi havde ikke rigtig nogle planer, fra vi tjekkede ud om morgenen, til vi skulle med bussen om aften. Vi besluttede os derfor for at tage til Manly Beach, som er en af de mest kendte surf-strande i Sydney. Hele morgenen var vi ved at omkomme i varmen, men da vi endelig kom frem, blev himlen kulsort og der brød det værste regn, lyn og torden ud vi nogensinde har set. De mange hundrede mennesker, der sad på stranden, stimlede sammen i alle de små butikker, der ligger langs med stranden og på under to minutter var stranden tom - bortset fra alle surferne, de blev ude på trods af vejret, for med det dårlige vejr, kommer de store bølger. Bølgerne blev skræmmende store og de mindre øvede eller måske bare mere forsigtige og fornuftige surfere kom efterhånden op af vandet. Vi brugte, lige som alle andre, de regnfulde timer på at kigge i butikker og kom selvfølgelig til at købe noget... For at komme til og fra Manley skal man med en båd og især på vejen tilbage havde vi en fantastisk flot udsigt til operahuset!

large_IMG_4481.jpg

IMG_4525.jpgIMG_4514.jpgIMG_4533.jpg

large_IMG_4554.jpg


Efter endnu en natbus ankom vi til Spot X, hvor vi skulle være de næste tre dage, for at lære at surfe. Vi ankom meget tidligt om morgenen og tog os derfor en lur efter vi havde checket ind, inden første lektion startede. Først skulle vi selvfølgelig lære noget om sikkerhed, derefter øvede vi os lidt på stranden, i hvordan man undviger bølgerne på vejen ud, hvordan man fanger en bølge og hvordan kommer op og stå på boardet. Derefter var det endelig tid til at komme i vandet! Vi løb alle ud med vores boards under armen, ivrige efter følelsen af at flyde hen over vandet med de brussende bølger lige efter os. Vi var begge overraskende gode til det. Emil kom op og stå i første forsøg og det varede ikke længe, før Signe fulgte efter. Surf-campen ligger i en lillebitte lokal by og har deres egen.
Der var en del andre aktiviteter som vi tog del i, blandt andet beachvolley, hav-rafting og en tur til Rock Pools. Rock Pools er et sted lige ved siden af havet, hvor vandet gennem mange år har hvirvlet små sten rundt, så de har boret et dybt hul i en kæmpestor sten. Det har resulteret i, at der er blevet skabt en tre meter dyb pool i stenen, der ligger så højt, at vandet kun lige kan komme derop, når bølgerne er store. Poolen var kun tre meter i diameteren, så man blev ret overrasket over, hvor dyb den var første gang man hoppede i. Vi klatrede op på en høj sten lige ved siden af poolen, og sprang i vandet fra den.

large_IMG_4593.jpg

IMG_4592.jpgIMG_4586.jpgIMG_4596.jpg

Efter at have ligget i saltvandet stort set uafbrudt i tre dage, måtte vi desværre sige farvel og stige på bussen, videre mod næste destination; Byron Bay. Her blev vi samlet op af Ben, som vi har boet ved i ni dage nu. Han bor i et fint lille hus på en bakketop udenfor Mullumbimby, med udsigt over en kæmpe stor regnskovsdækket dal til den ene side og havet til den anden side. Vi har hjulpet ham med at male huset, vi har ryddet busk og så har vi passet hans hund Loki i to dage, mens han var til en konference i Brisbane. Vi har haft det rigtig godt her, spist en masse lækkert mad, fået arbejdet en del og haft en masse gode snakke med Ben, men også med Loki. I morgen går turen tilbage til Byron Bay, hvor vi skal være et par dage og derefter videre op ad kysten.

large_IMG_4634.jpg

IMG_4614.jpgIMG_4638.jpgIMG_4644.jpg

Skrevet af signeogemil 22:15 Gemt i Australien Kommentarer (0)

Marlo

Efter en fem timers tog- og bustur stod vi i Marlo og sagde hej til Andrew, som var kommet ned for at hente os ved bussen. Vi kørte en hurtig runde i byen og langs med floden, inden vi kom frem til det der har været vores hjem i to uger nu.

Fra vejen, i gåafstand fra stranden, kunne vi se et to-plans træhus, med panoramavinduer på hele den ene gavl og en stor flot have med blomsterbede, fuglehuse og grøntsager. Da vi kom ind i huset, blev vi ikke mindre imponerede. Trægulve, trævægge, træloft, træmøbler og duften af norsk skihytte. Både Andrew og Debra er fotografer, Andrew fuldtid og Debra på hobbyplan, så alle væggene er dækkede af de mest fantastiske billeder. Halvdelen af huset er i to etager, mens den anden halvdel har højt til loftet. Vi har vores eget soveværelse og badeværelse, som vi deler med eventuelle andre frivillige. Da vi kom, var der et fransk par her i forvejen, som vi kom rigtig godt ud af det med og efter nogle dage kom der et tysk par, som havde været her før, på besøg. Så der var lige et par dage, hvor der var mere end fuldt hus, men det var rigtig sjovt og fedt at have nogle andre unge mennesker at snakke med. I weekenden tog begge par dog videre og vi har siden da været de eneste frivillige her, men det har også været rigtig godt.

IMG_3404.jpgIMG_3407.jpgIMG_3403.jpg

Vores hverdag har været meget afslappet her; vi har arbejdet nogle timer om dagen først på dagen med diverse forefaldende opgaver og har derefter haft resten af dagen fri, til at gøre hvad vi ville. Arbejdet har været varierende og let, så vi har haft masser af tid til at slappe af. Vi har også virkelig nydt at have et rigtigt køkken og har udnyttet det til fulde! Til fastelavn lavede vi fastelavnsboller, onsdag lavede vi tortillas, torsdag lagde vi en lækker lagkage sammen, i går stod den på hakkebøffer med bløde løg, tideligere i dag bagte vi brunsviger og til aften lavede vi frugtsalat med råcreme! Alle vores kokkerier er blevet modtaget med stor ros og vi må nok indrømme, at vi også selv synes, vi har gjort det ret godt. Vi gør også det absolut bedste vi kan og gør det ikke nemt for os selv. Alle de ting, vi normalt plejer at købe færdiglavet; kagecreme, salsa, krydderi-mix og lagkagebunde, har vi selv lavet med ret gode resultater (måske lige bortset fra lagkagebundene, de er sgu svære at skære ud!).

IMG_3411.jpgIMG_3408.jpgIMG_3664.jpgIMG_3646.jpgDSCF2063.jpgIMG_3406.jpg0967B53D2219AC68170975CBA2966FF1.jpgIMG_3663.jpgIMG_3637.jpg

large_IMG_3349.jpg

Vores fritid har vi brugt til at tage på stranden, planlægge vores videre færd eller bare læse og slappe af. Vi har også brugt meget tid på at snakke med Andrew og Debra om alverdens ting. De har fortalt os en masse om Australien og vi har fortalt en masse om Danmark - og denne udveksling nyder vi meget godt af.

Det er ikke noget ved at skrive om hver eneste dag, da der for det meste ikke er sket det helt store, men nogle dage har vi dog gjort noget ekstraordinært eller haft det særdeles godt eller sjovt og det er da værd at dele.

Fredag aften i sidste uge tog vi til Frenches Narrow for at se solnedgang sammen med Sara og Toussaint (det franske par) og Martin og Laura (det tyske par). Det var en super flot solnedgang og vi morede os med at tage fjollede hoppe-billeder indtil det blev helt mørkt.

large_IMG_3468.jpg

large_IMG_3514.jpg

large_IMG_3287.jpg

large_G0032749.jpg

Mandag var en lidt speciel dag. Vi var ude og handle med Andrew, hvilket er lidt af en bedrift! Hver anden-tredje uge tager de til Bairnsdale for at handle stort ind. Bairnsdale ligger 100 km. væk, men priserne der er langt lavere end i den nærliggende by Orbost, så det betaler sig virkelig for dem at gøre det sådan. Men inden vi kom til Bairnsdale, besøgte vi Raymond Island, hvor der er rigtig mange koalaer og derfor rigtig gode chancer for at spotte dem. Vi så i alt 24 koalaer, hvilket et 12 fra rekorden, og fik os også én på opleveren, da vi pludselig spottede en, der kom gående på jorden og klatrede op i et træ lige for næsen af os! Efter et par minutters blitzen hørte vi pludselig en dyb brummende lyd, der næsten fik hårene til at rejse sig på vores arme. Vi har altid opfattet koalaer som sådan nogle små, søde, elskværdige om end ret dovne dyr, så vi blev meget overraskede, da vi hørte, hvor frygtindgydende de lyder, når de er vrede! Det viste sig, at der var en anden koala efter den vi havde set og det var sikkert derfor vi havde set den på jorden, hvilket ellers er ret sjældent. Udover alle koalaerne så vi også en lille nysgerrig ekidna, et slags eksotisk pindsvin, en flok sorte svaner og en masse Rainbow Lorikeets (farverige papegøje-lignende fugle).

large_IMG_3687.jpglarge_IMG_3697.jpglarge_IMG_3706.jpglarge_IMG_3711.jpglarge_IMG_3717.jpglarge_IMG_3746.jpglarge_IMG_3748.jpglarge_IMG_3772.jpglarge_IMG_3801.jpg

Efter besøget på Raymond Island stod den på frokost og derefter målrettet shopping! Der var især imponerende at se, med hvilken fart Andrew fik alle varerne væk fra båndet på! Normalt er der en ansat til at stå og pakke dine varer ned i en forfærdelig masse små skod-plastiskposer, eller også gør kassemedarbejderen det løbende, men vi var i Aldi og der bruger de ikke den slags. Det var ret underholdende, da det blev til lidt af et kapløb mellem den unge kassemedarbejder og Andrew; hvem var hurtigst til henholdsvis at bippe ind og putte i vognen!

Tirsdag var en særdeles solrig dag, så efter lidt arbejde, som var hurtigt overstået, satte vi kursen direkte mod stranden, hvor vi holdt til det meste af dagen. Det resulterede i nogle forbrændte numser, men ellers havde vi en skøn dag ind og ud af vandet. Lige inden vi tog hjem tog vi os en hurtig dukkert og vi så en rokke lige ved siden af os og delfiner længere ude i vandet. Ja, det er lidt mere spændende end brunt tang i Vesterhavet!

Onsdag tog vi billeder sammen med Andrew det meste af dagen, hvilket vi fik nogle fantastiske billeder ud af! Det meste var vores egne ideer og billeder til os selv, men Andrew synes vi var gode at arbejde med og prøvede også et par ideer af. Det var en virkelig sjov dag og vi fik ros, så vi har tilbød Andrew at være subjects, hvis han havde flere ideer i ærmet. Og det havde han! Så lørdag var vi igen ude og tage billeder med Andrew både i skoven og på stranden. Det var virkelig sjovt og spændende at være en del af hans kreative arbejde.

Em_og_Si_2..5_154003_01.jpgEm_og_Si_20140305_154017.jpgEm_og_Si_2..5_154017_03.jpg

Em_og_Si_20140305_154217.jpgEm_og_Si_2..5_154218_01.jpgEm_og_Si_2..5_154219_01.jpg

Nu sidder vi så på vores sidste aften i dette dejlige hjem og tænker lidt tilbage på, hvordan det har været. Vi må indrømme, at vi inden vi kom hertil var noget nervøse for, hvordan alt det her nu skulle foregå. Det er vores første Work Away-oplevelse og vi havde flere bekymringer. Vil vi kunne lide dem? Vil de kunne lide os? Hvordan vil det være at bo i nogle fremmedes hjem? Mon vi kan finde ud af det arbejde vi bliver sat til? Bare de ikke spiser mærkeligt mad! Mon vi kan kommunikere ordentligt med dem? Osv. osv... Men vi havde ingen grund til bekymring! Andrew og Debra er absolut fantastiske værter og lægger stor vægt på udvekslingen frem for arbejdet. Vi har haft det skønt her og er kommet rigtig godt ud af det med Andrew og Debra. Vi har grint meget og nydt en masse god mad. Og ind i mellem det har vi alle sammen hjulpet hinanden med hvad der nu trængte. Så det er faktisk lidt med blandede følelser, at vi nu rejser videre, for vi har virkelig nydt at være her og håber at vi kan komme tilbage igen en dag.

Hele princippet bag Work Away er en virkelig fantastisk idé, vi kan klart anbefale det og det er bestemt ikke sidste gang, hverken på denne eller fremtidige rejser, vi vil benytte os af det. Man har mulighed for at bo overalt i Verden og kommer ofte væk fra den gængse turistrute. Man møder de mest gæstfrie og åbensindede mennesker, der er villige til at åbne deres hjem for dig og endda også lave mad til dig. Derudover lærer man en masse om det land man rejser i, fra landets egne indbyggere. Alt dette i bytte for en hjælpende hånd et par timer om dagen!

I morgen går turen tilbage til Melbourne for et par dage, derefter til Sydney og dernæst tager vi et ordentligt ryk op ad Østkysten til Byron Bay, hvor vi skal på Surf School i tre dage. Den 20. marts flytter vi igen ind hos de lokale, når vi skal bo hos Ben og hans hund Loki i en god uges tid. Og I må nok væbne Jer med tålmodighed indtil da hvad angår bloggen, men til den tid vil der også være masser at skrive om!

Stay tuned!

Skrevet af signeogemil 03:44 Gemt i Australien Kommentarer (1)

(Beretninger 1 - 5 af 46) Side [1] 2 3 4 5 6 7 8 9 10 »