Rejseblogs fra Travellerspoint

New Zealand - Sydøen

Hej allesammen! Det er ved at være længe siden sidst, hvilket skyldes, at vi ikke har så nem adgang til internet hernede. Men nu skal I bare høre - eller måske nærmere se. For det er det vi gør mest hernede i dette smukke land! Nyd det - det gør vi!

Vi har allerede lagt første kapitel af New Zealand bag os. Vi sidder i skrivende stund på en campingplads lige i udkanten af Wellington, hvilket betyder, at vi nu har forladt Sydøen og startet vores eventyr på Nordøen.

Vi kører, som de fleste nok ved, rundt i en campervan, som vi har lejet hjemmefra. Kirsten, som vi har valgt at døbe vores camper, fungerer både som transportmiddel og som 'hjem'. Hun tager os, med lidt besvær, op ad bakke og ned ad bakke. Vi laver selv mad i camperen, hvilket vi nyder og har det sjovt med efter flere måneder med restaurant-besøg morgen, middag og aften. For det meste holder vi ind på en tilfældig resteplads eller lignende og sover der for natten, men sommetider har vi brug for at få ladet computer eller kamera op, lave mad, det skal tilberedes i en ovn (pizza!), eller havde et ordentlig bad og så finder vi en rigtig campingplads, som vi kender dem hjemme fra.

large_IMG_9680.jpg

large_IMG_0770.jpg

Vi er, synes vi selv, kommet godt omkring på trods af både frivillige og ufrivillige ændringer i planerne. Men mere om det længere nede. Det helt specielle ved Sydøen er, at man ikke skal køre særlig langt, før landskabet ændrer sig markant.

IMG_9628

IMG_9628

IMG_9665

IMG_9665

IMG_9648

IMG_9648

large_IMG_9682.jpg

large_IMG_9786.jpg

Nå! Men nu til lidt om alt det vi har oplevet den sidste måneds tid...

Vi var rigtig lang tid undervejs fra Phuket til Christchurch. Først natflyvning fra Phuket til Melbourne, hvor vi havde 14 timer, der skulle slåes ihjel, inden endnu en kort natflyvning fra Melbourne til Christchurch. Her landede vi klokken fem om morgenen og havde så igen en del tid, der skulle fordrives inden vi kunne afhente vores camper kl. 10. Det var en rigtig lang tur og vi var mildest talt trætte, da vi endelig satte afsted i Kirsten.

Men der var ikke tid til at sove. Vi trillede lidt rundt i Christchurch for at Emil kunne vænne sig til at køre i den forkerte side af vejen og for at se lidt af byen. Christchurch blev ramt af et jordskælv i 2011, som jævnede store dele af byen med jorden. Derfor er det utroligt meget byggeri i gang overalt i byen, men selvom det efterhånden er flere år siden, er de ikke kommet særligt langt og arbejdet med byens genopbygning er gået meget langsomt. Så langsomt at staten har trukket den økonomiske støtte, som de havde givet byen, tilbage.

Emil fik selvfølgelig hurtigt styr på at manøvre den 6,6 meter lange og 2,7 meter høje Kirsten rundt og fik hende også nydeligt parkeret udenfor supermarkedet, hvor vi skulle have handlet ind.

Det var en laaang handletur! Ikke nok med at vi skulle finde diverse basisvare, skulle vi også have sammensat en nytårs-menu, der kunne tilberedes i et camper-køkken. Efter et par timer eller tre trillede vi endelig ud af butikken med vognen fyldt med indkøbsposer, hvis indhold tydeligt bar præg af, hvem der havde handlet ind. De indehold blandt andet Coco Pops, Nutella, chips, bland-selv-slik, øl, rødvin, bøffer og andre gode sager!

Herefter opstod der lidt af et problem, som kom til at forfølge os et godt stykke tid! Vi kunne ikke få strømmen i camperen til at fungere. Dette betød, at der ikke var lys og at vandpumpen ikke fungerede, hvilket ikke var så vigtigt, men det betød også, at vores lille køleskab ikke fungerede, hvilket var temmelig vigtigt, da vi havde en masse lækkert mad, som helst ikke skulle blive dårligt. Vi tænkte at problemet nok ville løse sig selv, når vi fik koblet strøm til camperen (vi havde dog ikke forventet at modtage camperen uden strøm), så dagens sidste opgave, blev at finde en campingplads med strøm. Det viste sig at være en næsten umulig opgave at finde et sted som havde plads til os dagen før nytårsaften, så vi kørte i timevis, og fik afslag på afslag på afslag. Nogle af campingpladsejerne grinede og rystede på hovederne af os og sagde at vi var tåbelige, fordi vi ikke havde booket noget, for de havde flere hundrede på ventelister. Da campingpladserne lukkede, havde vi ikke andet valg end at opgive vores søgen og vi fandt derfor en rasteplads til den første overnatning. Men mørket var begyndt at sænke sig og vi havde som sagt ikke noget lys i camperen og ingen lommelygte, så Signe måtte hoppe bagi og få afmonteret bordet og omstruktureret spisepladsen til en seng, mens vi stadig rullede. Vi var virkelig trætte, da vi endelig lage os under dynen efter vores første dag i New Zealand!

Den efterfølgende dag, nytårsaftensdag, lysnede det hele igen, heldigvis! Vi kørte det sidste stykke til Wanaka og fandt efter et par forsøg en dejlig campingplads lidt udenfor byen, hvor vi med det samme bookede tre overnatninger. Vejret blev også bedre og sidst men ikke mindst pillede Emil tilfældigvis med strømmen igen og vupti! så var der både lys og vand og køligt i køleskabet. Til aften lavede vi selvfølgelig lækker mad; røde bøffer med bagekartofler og broccolisalat. Vi hyggede os med rødvin og drinks inden vi tog ned i byen ved midnatstid for at se et stort og flot fyrværkerishow!

large_IMG_9680.jpg

Efter en 1. januar i lavt gear, synes vi, at vi burde lave noget aktivt den efterfølgende dag, så vi gik på toppen af den 1578 meter høje Roys Peak, en retur-tur på seks timer, som gjorde rigtig godt! Vejret var ikke til topkarakter, men det klarede på fantastisk vis op tæt ved toppen, hvilket afslørede en smuk udsigt over Wanaka og Lake Wanaka.

IMG_9715

IMG_9715

IMG_9726

IMG_9726

IMG_9743

IMG_9743

Om aftenen tog vi i Paradiso Cinema og så Hobbiten II. Paradiso er en lidt særlig biograf; der er kun én sal og hver film spiller derfor kun én gang i løbet af dagen. Derudover sidder man i sofaer og store behagelige sæder. Vi kom til at sidde på bagsædet af en gammel bil, som også var blevet slæbt ind i salen. Det var en sjov lille oplevelse - og filmen var jo fantastisk!

Desværre bragte biografturen også et lille problem med sig. Filmen var nemlig ikke slut før 23.30 og bommen på vores campingplads lukkede kl. 23. Vi havde spurgt camping-mutter, om de kunne gøre en undtagelse for vores skyld, for vi havde jo betalt for overnatningen, men der var ingen kære camping-mutter dér. Vi spurgte også i biografen, om vi måtte holde på deres parkeringsplads over natten, men heller ikke der, var der nogen hjælp at hente. Så efter filmen måtte vi igen på resteplads-jagt.

De følgende tre dage tilbragte vi i og omkring Queenstown. En del tid blev brugt på at gå rundt omkring i byen og føle atmosfæren i byen. Queenstown er, hvis ikke Verdens, så i hvert fald New Zealands adrenalin-hovedstad! Alt hvad der kan få adrenalinen til at stige og give sug i maven findes her. Vi hoppede på en omgang white-water-rafting hvilket var super fedt, men også vådt og lidt koldt! Efter et varmt bad tog vi på den verdensberømte burger-restaurant Fergburger, som laver nogle ret vilde burgere!

Efter et par dage i Queenstown satte vi kursen mod Milford Sound, via Southern Scenic Route, og det skulle også blive på vej derop vi endte med at fejre Emils fødselsdag. Emils fødselsdag blev den vådeste nogensinde. Regnen slaskede ned over os stort set uafbrudt hele dagen. Men regnvejr eller ej, så var der jo en fødselsdag, der skulle fejres, så vi fandt en hyggelig lille plads langs med floden, omgivet af bjerge til alle sider og slog os ned der. Emil fik mod alle odds tændt et bål og kredsede omkring det i regnvejret i den times tid det tager at lave et par bagekartofler, med stor entusiasme og optimisme. Samtidig stod Signe i køkkenet og fik lavet salat, brød og bøffer. Vi sluttede dagen af med rødvin, spil og en hurtig dukkert i den isnende flod.

IMG_9790

IMG_9790

IMG_9821

IMG_9821

Dagen efter kørte vi resten af vejen op til Milford Sound og tog et katamaran-cruise rundt i fjorden, som er totalt omgivet af høje bjerge og vandfald. Det var meget smukt og vejret holdt heldigvis mens vi var på cruise. Det var også på den tur vi havde vores første møde med de vilde sæler man kan se rundt omkring i New Zealand, de lå og solede sig på stenene.

IMG_9864

IMG_9864

IMG_0142

IMG_0142

IMG_0151

IMG_0151

I Te Anau valgte vi at tage en nat på en rigtig campingplads igen, efter nogle dage i den frie natur og det var blandt andet her vi havde internet for første gang i New Zealand, efter 10 dage. Vi blev i Asien vant til at internet bare er noget der er der, når man rejser, fordi de havde det på alle restauranter, offentlige bygninger og overnatningssteder, så det er helt nyt det her med at skulle lede efter det og endnu værre at skulle betale for det! Men vi er faktisk begyndt at nyde at være uden internet, ikke hele tiden at have mulighed for at tjekke alt muligt - og når det endelig er nødvendigt ved vi, at de har gratis internet på McDonalds.

I forbindelse med opdatering til familien, tjek af e-mail og netbank og diverse andre ting, kontaktede vi også Lou og Sam, et par af Signes venner, som hun har rejst med i Indien og mødt igen i Cambodja. De er lige flyttet ned til Lous forældre, Terry-Ann og Doug, i Invercargill, hvor Aixa, en argentinsk pige, også fra Signes rejsegruppe i Indien, og vi havde snakket om at give dem et lille besøg, så det gjorde vi.
Vi blev mødt af en enorm gæstfrihed, selvom huset stod lidt på den ene ende i de par dage, vi var der. Vi fik snakket en masse om vores alle sammens videre rejse siden Indien og vi fik en masse dejlig mad og følelsen af et hjem. Det var faktisk ikke før vi sad der om aftenen med en kop te i hånden og hyggesnakkede, at det gik op for os og måske især for Signe, hvor længe siden det er, at vi har gjort det - og hvor meget vi havde savnet det.

Doug fortalte os at de havde haft besøg af hans søster, Helen, og hendes mand, Jock, i julen og de havde haft en dansk ung mand med, fordi han er i praktik ved Helen og Jock. Doug fandt et kort over Danmark for at vise os hvor denne anden dansker kom fra - og byen han pegede på, var Hjørring. Det hele virkede lidt for tilfældigt her på den anden side af jorden, så vi ringede til Helen og Jock. Da vi ringede op, anede vi først ikke hvem han var, men det gik ret hurtigt op for os, at det var Ejnar, en ven hjemmefra. Det virkede så mærkeligt at vores veje skulle krydses på den anden side af jorden! Vi besøgte nogle, som Signe havde mødt i Indien, som tilfældigvis også havde haft besøg af Ejnar, så vi var da nødt til lige at mødes med ham også. Vi aftalte, at vi ville komme forbi Helen og Jock, når vi nåede dertil.

På vej op langs kysten fra Invercargill til Oamaru, gjorde vi en masse stop, for at se på sæler, pingviner, vandfald og klippeskrænter som tornede sig op over havet. Vi tog også et par dage i Dunedin, hvor vi var inde og få en rundvisning på Speight's bryggeri og ude og se byen. Her så vi også verdens stejleste vej, Baldwin Street, men vi blev enige om at det ikke var noget vi skulle udfordre Kirsten med, så vi nøjedes med en gåtur op - og det gik op! - ad vejen.

IMG_0564

IMG_0564

IMG_0222

IMG_0222

IMG_0159

IMG_0159

IMG_0288

IMG_0288

IMG_0583

IMG_0583

IMG_0480

IMG_0480

Vi gjorde også stop ved Mauroki Boulders og ved Katiki. Her så vi igen sæler, men denne gang var det noget andet. Vi var kun få meter fra dem og der var rigtig mange af dem! Nogle badede, nogle sloges,,men langt de fleste lå bare og slappede af i solen. Vi så også et par søløver ved Katiki og de var utrolig store og dovne - vi var i tvivl om om den ene af dem var død.

IMG_0599

IMG_0599

IMG_0628

IMG_0628

Vi ankom til Helen og Jocks store flotte gård og her blev vi igen mødt med en enorm gæstfrihed. Emil og Ejnar smed nogle bøffer på grillen og fik et par øl, mens Signe og Helen var i køkkenet. Efter en lækker middag med dessert, kørte vi med Ejnar ned til kysten, for at se, når de små blå pingviner kom i land. De blå pingviner er de mindste i verden, dem vi så var 20-30 centimeter høje, men havde ingen komplekser, de var utrolig nysgerrige og dansede nærmest rundt mellem vores fødder.

Næste dag tog Helen os med på rundvisning på gården. Deres gård laver flere forskellige ting og er blandt andet den største fuglefoderproducent i New Zealand, så der sker meget rundt omring og det tog et par timer at komme rundt, men det var et rigtig flot område og vejret var dejligt, så det var en god tur.

large_IMG_0724.jpg

IMG_0736

IMG_0736

Fra Oamaru kørte vi den smukke tur tværs over landet mod Mount Cook og videre derfra igennem Wanaka mod Haast for at komme til Westcoast.

IMG_0816

IMG_0816

IMG_0868

IMG_0868

IMG_0850

IMG_0850

Emil havde kørt de første par uger, for vi ville jo nødig have nogle ulykker, men vi blev enige om, at det nu var Signes tur til at køre - og så gik der ellers ikke mange timer før ulykken kom. Signe kørte med lidt for høj fart ind i kanten af en bro, så vores venstre forhjul eksploderede og hjulet blev helt skævt. Umiddelbart var det ikke noget problem, for vi havde jo både reservehjul og donkraft, men efter en times tid under bilen med tusinde sandfluebid og udueligt værktøj gav vi op og ringede efter vejhjælp. Han kom efter fem timer og startede med også at grine af det håbløse værktøj vi havde fået med i camperen og skiftede derefter hjulet med sit eget værktøj, mens han også bandede over sandfluerne.

large_IMG_0898.jpg

Dagen efter kørte vi mod Fox Glacier og Franz Josef Glacier, to store gletsjere på vestkysten. Efter vi havde taget et par overnatninger ved familien Young og familien Webster og efter punkteringen, var vi desværre lidt tidspressede og vi fik derfor kun tid til et par gåture ved foden af gletsjerne.

IMG_0988

IMG_0988

Efter gletsjerne kørte vi mere eller mindre direkte til Hanmer Springs gennem Victoria Forest Park, selvfølgelig med de obligatoriske fotostops på vejen. Hanmer Springs er blandt andet kendt for sine mange varme kilder, så vi nød en dag med lidt luksus i de varme pools og med efterfølgende frokost i solen på en hyggelig café.

IMG_1078

IMG_1078

Dejligt rene og mætte kørte vi videre mod Kaikoura, hvor vi havde en overnatning ved kysten inden vi kørte videre mod Abel Tasman. Her troede vi at vi skulle hike og sejle i kajak, men da vi vågnede den følgende morgen øsede det ned og det virkede ikke til at det nogensinde ville stoppe igen.

IMG_1139

IMG_1139

Oven i hatten havde vi fået lidt problemer i kølvandet på vores punktering (eller nærmere eksplodering). Vi har nemlig kørt rundt uden reservehjul siden det skete, hvilket lidt er at udfordre skæbnen. Men på grund af en misforståelse fik vi ikke skiftet hjulet i Greymouth og på grund af en inkompetent weekendafløser hos vejhjælpen fik vi heller ikke skiftet hjulet i Nelson, så vi har stået lidt på standby i nogle dage nu på grund af alt dette og har ikke rigtigt kunne give os til noget i tilfælde af at vi skulle blive ringet op og blive sendt afsted til værkstedet. Men vi havde et par hyggelige dage i Nelson med butikskiggeri og en tur på stranden i det dejlige vejr.

Og nu sidder vi altså lidt udenfor Wellington, hvor vores eventyr på Nordøen starter fra, og nyder det dejlige vejr. Vi håber at vi ligesom nu også kan få lagt et indlæg op fra Nordøen, men vi kan ikke garantere noget. Så I må endnu engang væbne Jer med tålmodighed og ellers opfatte intet nyt som godt nyt.

Have a good one!

Skrevet af signeogemil 14:59 Gemt i New Zealand

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint