Rejseblogs fra Travellerspoint

Indonesien

Selvom vi er kommet hjem skal I ikke snydes for det sidste kapitel af eventyret, fantastiske Indonesien.

Efter en svip-tur fra Darwin på knap tre timer, landede vi i Denpasar på Bali. Efter en problemfri immigrationskontrol og bagageafhentning tog vi en taxa til vores hotel i Kuta, hvor vi fik en halv nats søvn, inden turen gik direkte videre til Ubud. Personalet på hotellet var virkelig søde og hjælpsomme; de havde på forhånd booket vores busbilletter til Ubud, de lod og checke sent ud, så vi kunne sove lidt længere og vi fik et lift af en af de ansatte ned til busstationen, så vi ikke skulle bære vores tunge tasker derned i den bagende middagssol. Op bag på scooteren med backpack og det hele og så bare fuld fart frem ad mellem høns og hunde og kvinder med ting på hovedet. Efter få vågne timer på Bali var vi allerede vildt begejstrede for stedet og stemningen, det var så fedt at være tilbage i skøre Asien! Og Bali er lige så skør som Vietnam, når det kommer til valuta. Vi er millionærer hernede og betaler hundredetusindevis af rupees for såvel overnatning som mad og udflugter. Der skal rundt regnet til 2200 IDR til 1 DKK. Det er så sjovt – men også lidt forvirrende!

large_86C1B3C62219AC68170E27B9DCB7CB0A.jpg

Efter en bumlet bustur til Ubud blev vi kørt til vores hotel og aftalte med vores chauffør, at han ville tage os rundt på en tur omkring Ubud den efterfølgende dag. Resten af dagen brugte vi på at gå lidt rundt i byen og handle lidt på gaderne. Ubud er 'shopping-centrum' på Bali og byder på et væld af forskellige ting fra malerier, sølv, træhåndværk, tekstiler og meget andet! Guf! Vi var begge helt høje af at være tilbage i skøre Asien og nød larmen og tumulten i fulde drag! Men vi fandt også ud af, at vi vist var lidt rustne, når det kom til at forhandle priser. Signe købte en kjole og synes selv at hun havde gjort en god handel, idet der kom et par midaldrende damer og spurgte os, om vi taler engelsk. Til det svarede vi ja og de forklarede derefter, at den pose Signe havde fået kjolen i, en sort og hvid stribet pose, er et signal til andre handlere om, at de har taget røven på mig, altså at jeg har betalt mere end jeg burde for min vare. Så når de andre handlere ser mig gå rundt med den pose, kan de se, at jeg (åbenbart) er villig til at betale for meget for mine varer. Vi tænkte ikke rigtigt over at være ærgerlige over situationen, men var bare så fascinerede af deres snedighed, vi syntes det var ret genialt og havde det sjovt med at spotte andre turister med sort og hvid stribede poser resten af dagen! Damerne gav mig en anden pose til at have mig kjole i, så jeg ikke skulle gå rundt og ligne og føle mig som en klovn, men vi havde ikke mod på mere shopping resten af dagen...

Den efterfølgende dag var vi på en rigtig god tur rundt omkring på Bali. Vi startede dagen med at se traditionel balinesisk dans, hvorefter turen gik videre til to flotte templer, Goa Gajah (Elephant Cave) og Gunung Kawi, der begge ligger godt gemt mellem rismarker og frodig jungle. Vi besøgte et smykkeværksted og en maler, for at se processen. Højdepunktet var et rigtig godt besøg på et økologisk landbrug, som dyrkede alle mulige planter og solgte både kaffe, te og krydderier. Her smagte vi en masse forskellige te- og kaffeblandinger – inklusiv Verdens dyreste og mest eksklusive kaffe; Luwak Coffee, som nogen måske kender under navnet Poo Coffee. Vi købte masser af te, kaffe og krydderier med hjem derfra. Senere spiste vi sen frokost med en utrolig udsigt til Mt Batur og stoppede på tilbagevejen for at se de smukke rismarker ved Tegallalang. Det var en super god dag, som vi sluttede af med en times lækker massage, da vi kom tilbage til Ubud.

large_IMG_3900.jpg

IMG_3889.jpgIMG_3883.jpgIMG_3868_-_Kopi.jpg

large_IMG_3939.jpg

IMG_3902.jpg309008252219AC6817B3C16D713082DF.jpgIMG_3919.jpg

large_IMG_3984.jpg

IMG_3979.jpgIMG_3951.jpgIMG_3964.jpg

large_IMG_4035.jpg

IMG_4044.jpgIMG_3997.jpgIMG_4047.jpg

Den efterfølgende dag gik turen til Tulamben. Efter morgenmaden blev vi hentet og knap tre timer senere ankom vi til Tulamben Wreck Divers. Der var ingen tid at spilde og inden der var gået en halv time, befandt vi os under havoverfladen. Vi havde på forhånd planlagt seks dyk i Tulamben, som er en lillebitte by, udelukkende baseret på dykning. Lige – og vi mener lige ud for kysten ligger U.S. Liberty. Liberty er et suverænt dykker site med masser af liv og flotte koraller, der har taget vraget til sig, som deres hjem og stortrives der. Men der er også en par andre ret fantastiske sites lige ud for Tulamben; Coral Garden og Drop Off. Coral Garden er et pudsigt site, hvor der er statuer af buddhistiske guder, store fuglebure og andre sjove ting, som er blevet en del af revet. Det er lidt sjovt at se en fisk i et fuglebur under vandet... Droff Off er total fedt; det er en kæmpe væg, som 'dropper' 50 meter lodret ned. Men vi går selvfølgelig ikke helt ned til bunden, for det er vi ikke certificerede til og det er heller ikke nødvendigt, for på de første 30 meter er der mere end rigeligt at kigge på! Så meget liv, stort som småt og smukke koraller. Der er også en gigantisk lilla gorgonian sea fan, som er så flot!

large_TU11.png

TU8.pngTU7.pngTU6.png

large_TU3.png

TU4.pngTU2.pngTU1.png

Mændene og de unge drenge transporterede al vores udstyr på deres motorbikes, men kvinder imponerede virkelig ved at smide to af slagsen op på hovedet! Helt vanvittigt! Det var meget nemt at dykke der og man kunne planlægge det som man ville, for man skulle bare gå 50 meter ned til stranden og entry fra kysten. Men vores guide var alligevel for doven til at gå de 200 meter der var ned til Drop Off, så han tog os derned på sin motorbike en ad gangen – fuld fart over feltet!

Fra vores værelse i Tulamben, havde vi denne vilde udsigt til Mt. Batur. Det var sjovt at se, hvordan udsigten ændrede sig i løbet af dagen og fra dag til dag i forhold til skyer osv.

large_86BBD6502219AC6817120E352DD194FF.jpg

86B68AEB2219AC6817A743B0C8012EAF.jpg86B9F9E32219AC6817D287A7CEEDEA3F.jpg86B7EAC02219AC68174306D253135B3C.jpg

Efter Tulamben tog vi tilbage til Ubud. Dels fordi vi manglede at besøge den hellige Monkey Forest (Abe Skov) og dels fordi det er en super dejlig by med en virkelig god stemning og masser af muligheder, da det ligger rimelig centralt på Bali. Og netop dét udnyttede vi, da vi tog på Sunrise Trek til Mt Batur. Vi havde overhørt et par gange at det skulle være ret fantastisk og noget helt særligt, så det skulle vi da!

large_869F845D2219AC6817A9734F0F63F4A8.jpg

86A55F0F2219AC68175D2B1D31B9BC84.jpg86A7B8A22219AC68179641B78E357DF8.jpg86AA8B4C2219AC68178C310EA599C34B.jpg

large_86A2758B2219AC6817D798C6A22A28E7.jpg

869AA1622219AC681724A6EB4A8EF533.jpg869D17E92219AC6817728F2AB7181005.jpg869869302219AC6817C1CD9F9655617D.jpg

Vi blev hentet klokken 2 om natten... Ja, hvis man vil se solen stå op, skal man jo stå op før den... Derefter kørte vi en time og fik en klistret pandekage og en kop te til morgenmad, inden vi kørte videre til udgangspunktet for trekket. Lige omkring kl. 4 begyndte vi endelige opstigningen, som var lidt af en udfordring. Dels var det bælgragendes mørkt, dels virkede Signes lommelygte ikke, dels var stien ikke lige frem jævn, dels var der hundekoldt og derudover havde Emil kun klipklapper at tage turen i... Men op kom vi med sved på panden og begyndte hurtigt at fryse efterhånden som sveden under vores tøj blev kølet ned af vinden. Men heldigvis var der plads til os begge to i Emils sweatshirt, så vi holdt hinanden varme.

large_180_868BA69D2219AC681787539A28E07DE9.jpg

Det var en utrolig smuk solopgang, lige fra det første røde lys viste sig i horisonten til solen kom fri af skydækket og fik varmet os ordentlig op igen.
Lige som solen kom frem over skydækkes skete der noget ret vildt lige ved siden af os, som fik folk til at vende ryggen til solopgangen, hvilket ser ret sjovt ud på billederne! Der var en kineser, der friede til sin kæreste! Det var så sejt! Ingen af os har set en frieri før, så vi var ret overraskede og Signe blev selvfølgelig helt rørt.

8689CC3C2219AC6817BF57294EC8D93D.jpg868AB0B82219AC681715B94DFC7E7727.jpg868D778A2219AC68178CDCC602042D99.jpg

Da solen var kommet et godt stykke op på himlen gik vi lidt rundt og kiggede på krateret, aberne og infotavlerne inden turen gik ned igen. Det var en anden (og nemmere) vej end vi havde gået op og vi kom forbi en del landbrug som dyrkede chili og tomater.

large_8670C12C2219AC6817AAA5EB438C3CCA.jpg

large_866AA8B52219AC6817255D1DF7D606A6.jpg

large_867269C32219AC68178C181DEEBD98D1.jpg

large_866E3E6E2219AC6817E7B25D53AD8FD3.jpg

large_866CD1282219AC6817518E589F288B2E.jpg

På vejen tilbage fik vi også nogle fantastiske glimt af vulkanen, hvor man virkelig kunne se krateret og lavaen fra tidligere udbrud.

Herefter tog vi ud til Nusa Lembongan, en lille lækker og afslappet ø, som vi havde hørt skulle være en af de bedste steder i Indonesien at dykke. Det var vi naturligvis nødt til at finde ud af om var sandt, efter de fantastiske dyk vi havde haft i Tulamben. Vi havde kun et par dage derude, da det egentlig ikke var en del af planen, at vi skulle derud, men vi nåede alligevel at tage fem dyk og vi må sige at det levede fuldt op til forventningerne! Den første dag havde vi tre dyk på nordkysten af naboøen, Nusa Penida, og vi har aldrig set så mange farver, fisk, koraller samlet på ét sted. Det var slet ikke nok kun at have to øjne. Den anden dag skulle vi ud og lede efter manta rays og mola-mola fisk. Vi var heldige at se 2-3 manta rays, hvilket var helt vildt fedt, men mola-mola må vi have til gode til næste gang. På sejlturen tilbage til dykkershoppen, fulgtes vi ad med en lille flok delfiner, som hoppede af sted ved siden af båden.

86744F842219AC6817358A3098BF3C96.jpg86783C592219AC681798941F8B51AFA5.jpg867635342219AC68174006B4E19B2103.jpg

Fra den ene flotte paradis-ø til den anden. Næste og sidste stop var Gili Air, en ø som byder på afslapning, billige drinks, lækker mad og dykning - kort sagt alt hvad vi havde brug for. Her brugte vi tiden på at få fyldt resten af vores dykkerlogbog op, så nu har vi rundet dyk nummer 40. Udover at dykke, har vi bare været rundt og kigge lidt på øen, spist alt for meget mad og drukket endnu flere drinks.

image.jpg8643C3192219AC6817C942F40843BD04.jpg8656F6B52219AC6817494D000C223CAB.jpg

large_8654A6132219AC68174814C7C03C6FAC.jpg

8659DC722219AC6817A18483F0363396.jpg865C7B922219AC6817FAF1EC88087173.jpg865E225A2219AC6817091F99E2A16B5B.jpg

large_86608FDB2219AC681765C7B4CB67601A.jpg

Inden hjemrejse havde vi en enkelt overnatning i Kuta, hvor dette sidste kapitel af eventyret, blev skrevet. Desværre havde vi ingen WiFi og dermed ikke mulighed for at lægge det op, men her fik I det altså.

Skrevet af signeogemil 04:59 Gemt i Indonesien

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint