Rejseblogs fra Travellerspoint

Af denne forfatter: signedn

Et nyt kapitel

Første del af mit eventyr startede den 1. september sammen med Sara. På det tidspunkt havde vi kun mødt hinanden en enkelt gang og selvom det havde været et vellykket møde – hvis man ser bort fra de mislykkede visumansøgninger og et misset fly – havde vi ingen anelse om, hvordan det ville blive at rejse sammen i de næsten fire måneder, der lå foran os. Men det har været fantastisk! Det har været så dejligt at have en at dele det hele med, både det mindre gode, men i særdeleshed også alt det rigtig gode!

Desværre endte Saras eventyr før tid. Hendes mormor sov ind fredag den 13. december og Sara tog hjem hurtigst muligt for at kunne deltage i hendes begravelse.

Vi har grædt og vi har grinet. Vi har været enige og vi har været uenige. Vi har fløjet og vi har sejlet. Vi har taget gode beslutninger og vi har taget dårlige beslutninger. Vi har svedt og vi har svedt rigtig meget. Vi har haft mindre gode oplevelser og vi har haft rigtig mange rigtig gode oplevelser.

En stor tak skal lyde til dig, Sara, for alt! Jeg glæder mig til at se dig igen, når jeg engang får dansk grund under fødderne igen.

large_IMG_2337.jpg

Og hermed slutter første del af mit eventyr. Herfra har jeg en uges tid sammen med Emil og Bo inden Bo også vender snuden hjem ad. Derefter starter endnu et nyt kapitel for Emil og jeg, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Skrevet af signedn 04:24 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

Dagstur til Chiang Rai

Den 26. november var Sara og jeg på dagstur til Chiang Rai. Det var en lang dag, med rigtig mange oplevelser! Heldigvis var vi så heldige at få bussens bagsæde for os selv, så vi kunne på semi-behageligvis hvile os lidt mellem stoppene.

Første stop på turen var egentlig bare et tisse-stop, men det var lavet så belejligt, at det også var en turistattraktion. Vi stoppede ved Hot Springs (varme kilder), hvor vi fik os et dejligt varmt fodbad. Man kunne også koge æg i kilderne, hvilket vi dog ikke havde tid til. Øv bøv...

Næste stop var turens højdepunkt; White Temple, som vi skulle finde ud af, er et meget specielt tempel! Ud fra de billeder jeg havde set af templet forud for turen, troede jeg det var et rigtig eventyrtempel, helt i hvidt og med masser af små kromelurer – et sted hvor Snedronningen kunne bo. Men vi kunne hurtigt se, at det var et noget utraditionelt tempel vi var kommet til. Langs hegnet, der omkransede tempelt, var der dødningehoveder. På græsset rundt omkring templet voksede der træer, fra hvis grene der hang uhyggelige ansigter. Under broen, der første op til templet var der et hav af hænder, der rakte op mod himlen, som om de håbede på, at der ville komme nogle og hjælpe dem op. På hver sin side af indgangen til templet tårnede to store skikkelser sig op, som mest af alt lignede noget fra nordisk mytologi; en mand med et spyd og et vildt skæg samt en kvinde med store nøgne bryster. Det var faktisk lidt uhyggeligt, hvis jeg skal være helt ærlig! Da vi trådte ind i selve templet, så vi den klassiske Buddha-statur og bagved den det klassiske billede af Buddha. Det beroligede mig lidt midt i min forvirring over dette meget mærkværdige tempel, men kun for en kort stund. For da jeg vendte mig om, ser jeg det mest uventede på den modsatte væg. Hele væggen er et stort dystert maleri og når man bevægede sig tættere på, begyndte små velkendte figurer og ting at dukke op; Hello Kitty, Michael Jackson, Harry Potter, en Converse Allstar sko, Angry Birds, amerikanske pengesedler, Twin Towers under terrorangrebet, benzintanke, Elvis... Jeg kunne blive ved og ved. Det var meget mærkeligt! Jeg ville egentlig have researched på det, men har valgt at lade det være en mærkelig og uforklarlig oplevelse, som jeg sent vil glemme!

Med hovedet fuld af spørgsmål om dette utraditionelle tempel satte vi os igen til rette på bagsædet af vores bus og satte kursen mod Golden Triangle. Golden Triangle er det område, hvor Thailand, Laos og Myanmar (tidligere Burma) grænser op mod hinanden. Før i tiden var der et stort marked for opium i området mellem grænserne, som kaldes ”No Man's Land” (Ingenmandsland). Vi sejlede på floden, som danner grænsen mellem de tre lande og fik fortalt en masse, hvoraf jeg ikke kunne høre den ene halvdel og har glemt den anden. Men efter en halv times sejltur gik vi i land for en kort bemærkning – i Laos. Så ja, vi kan faktisk tilføje et land til rækken. Ej, jeg ved nu ikke om en halv time ved et grænse marked fyld med turister tæller, men tanken om det er meget sjov!

Fra en grænse til den næste. Efter en ordentlig omgang frokostbuffet stoppede vi ved grænsemarkedet mellem Thailand og Myanmar. Vi havde en halv time der og det var lidt af et cirkus, men Sara fik købt en julegave, som vi havde ledt længe efter, så det endte med at blive en succes!

Dagens sidste stop var et stop i en traditionel bjerglandsby. I landsbyen boede der tre forskellige stammer, blandt andet den fantastiske Karen Longneck med deres halsringe, der virker til at forlænge deres halse, hvilket guiden dog fortalte os, at de ikke gør. Der var også en kvinde fra Big Ears – det er de vildeste strecth jeg nogensinde har set! Alle tre stammer havde nogle utroligt smukke dragter og vi fik lov til at prøve både de karakteristiske halsringe og de specielle hovedbeklædninger. Under besøget dukkede en følelse op, som var meget velkendt fra Indien; hvor går jeg dog kedeligt klædt! Men det ville måske også være lige i over kanten at dukke op i traditionel Hill Tribe-Style

Alt i alt var det en rigtig fin tur, men de har en tendens til at sætte lidt for meget på programmet på deres dagsture. Men hvis man vil nogle af tingene, må man tage resten med og se det som en bonus

Vi var pænt trætte da vi kom hjem efter at have været på farten i 14 timer, men det var Saras sidste aften i Chiang Mai, så vi skulle jo have et par øl. Drengene var til Thai Boxing, så vi drak et par øl og hyggede os med nogle søde piger hjemme på vores guesthouse.

Skrevet af signedn 04:17 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

Tiger Kingdom

I lørdags, den 23. november, var Sara og jeg på tur. Vi besøgte Tiger Kingdom, som ligger lidt udenfor Chiang Mai i et område, der hedder Mae Rim.
Tiger Kingdom er en stor turistattraktion og der var rigtig mange mennesker derude. Det er egentlig bare en stor photosession; folk går ind i burene med en af passerne, leger eller kæler lidt med tigerne, tager billeder af tigerne og går ud igen. Men det ændrer altså ikke på, at det var en stor og meget speciel oplevelse at være så tæt på og røre ved så mægtigt og flot et dyr som tigeren!

Tigerne er delt op i størrelser: Smallest, Small, Medium og Big og man vælger selv, hvilke størrelser man vil se. Man kan også købe forskellige pakker og sin egen fotograf. Vi valgte at se de mindste og de største, hvilket vi kom af med 1040 THB (180 DKK) for. Det var en ret peberet fornøjelse, i forhold til, hvad vi fik for det, men vi kunne tage alle de billeder vi orkede, så det var ret fedt! Der var mange mennesker, da vi var der, så vi havde kun ca. 15 minutter i hvert bur, hvis det kan gøre det. Men igen! Hvornår har man lige chancen for at klø en tiger på maven?

De små unger var utroligt søde og ret aktive. De har nogle enorme poter - den mindste unges pote var lige så stor som min hånd! De store tigere var noget mere dovne, men det kender jeg jo fra mine egne katte derhjemme. De sover hele tiden, hvis de kan komme til det, og tigeren er jo bare en forvokset udgave af en almindelig kat.

large_IMG_1962_1_.jpg

Tigerne har det godt i Tiger Kingdom. De bliver holdt i bur, men det er store bure, der giver dem masser af plads til at bevæge sig på, træer til at klatre i og et af burene havde endda et bassin de kunne bade i (de katte jeg kender bryder sig ikke ret meget om vand, men hvad ved jeg?). De tillader også kun små mængder mennesker i burene ad gangen og man er altid tilnkyttet en af passerne. Personalet i Tiger Kingdom virker også til at tage sig godt af tigerne.

Det er meget omtalt, hvorvidt det er en god idé at besøge tigere eller ej. Mange steder bliver dyrene behandlet dårligt og mishandlet. Der går blandt andet historier om, at tigerne bliver bedøvet for at kunne være sammen med mennesker. Men disse ting foregår ikke på dette sted. Tigerne får rigeligt med mad, så de angriber altså ikke mennesker for at spise dem. Den eneste ting man skulle være lidt påpasselig med var at trænge ind på tigeren bagfra, da det kunne få dem til at tro, at man ville lege. Desuden er alle tigerne i Tiger Kingdom født og opvokset på stedet, så de har været vandt til mennesker hele deres liv. Og en anden lille ting, der er ret væsentlig at huske på, inden man beskylder nogen for at bedøve tigerne: tigere er et kattedyr og kattedyr sover op til 20 timer i døgnet, så det er da ikke så mærkelig, hvis de er lidt sløve, når man besøger dem.

Alt i alt var det en kæmpe oplevelse og helt klart noget jeg vil anbefale. Men man skal lige huske at undersøge, hvordan det sted man gerne vil besøge, behandler dyrene, om så det er aber, elefanter, tigere eller whatever. Vi researchede også på internettet, inden vi tog derud, for at være sikre på, at vi ikke støttede op om noget, der skadede dyrevelfærden.

Skrevet af signedn 01:27 Gemt i Thailand Kommentarer (2)

Glædeligt gensyn i Bangkok

Turen fra Siem Reap til Bangkok blev ikke helt, som vi havde regnet med. Vi stod op kl. 1.15, for at være klar til at blive hentet kl. 1.30, men det er jo Asien, så 1.30 blev til 1.40 og 1.50, før vi blev hentet i en lille minivan. Vores bagage blev smidt bagi og vi tog plads på de forreste sæder. Vi troede, at det blot var pick-uppen vi sad i, men efter at have samlet fire mere op, bad chauførren om vores billetter, checkede dem og satte sig tilbage bag rettet og satte i gang. Okay. Så minibussen skulle altså tage os hele vejen til Bangkok. Fedt nok! Heldigvis var bussen ikke fyldt op, så Sara og jeg havde tre sæder vi kunne deles om, så vi skiftedes lidt til at ligge ned på to af sæderne. Flere gange i løbet af natten tog vi holdt og chaufføren slukkede for alt og tog sig en lur. Det var lidt mærkeligt og jeg synes det var lidt spild af tid, men fair nok, for grænsen åbnede alligevel ikke før kl. 7, så vi havde god tid.

Vi havde hørt mange skrækhistorier om grænseovergangen mellem Cambodja og Thailand og var lidt spændte på, hvordan det skulle gå. Men som næsten alt andet på vores rejse, gik det som smurt; vi checkede ud af Cambodja, gik et par hundrede meter og checkede så ind i Thailand. Der er en hel del svindel med visum ved grænsen, men det behøvede vi slet ikke at bekymre os om, da vi jo allerede havde søgt visum. Da alt det praktiske ved grænsen var overstået, fik vi lidt morgenmad og skulle derefter vente i noget der føltes som en evighed (knap to timer) på fire andre, som skulle med vores bus videre til Bangkok. Jeg var ret utålmodig, fordi jeg vidste, at drengene skulle lande i Bangkok sidst på formiddagen, så jeg ville bare videre videre videre! Men sådan fungerer det ikke helt hernede. Og selvom planen var, at vi ville være i Bangkok kl. 10.00, så var vi der ikke før hen ad eftermiddagen. Men sådan er det altid, det har vi efterhåndet vænnet os til.

Vel fremme i Bangkok, blevvi sat af lige ved backpacker-gaden Khao San Road, hvilket var meget belejligt, da det var der, vi havde planer om at bo. Vik gik lidt op og ned af gaden og prøvede at finde et sted at sove til en ordentlig (billig!) pris, og endte med at finde Sweety Guesthouse aka. Fængslet i en gade parallelt med Khao San Road. Det var nærmere end celle end et værelse vi checkede ind på, men der var en seng og en fane - og så har man jo i virkeligheden alt, hvad man skal bruge. Fælles bad har vi overlevet flere gange før og squattoiletterne skræmmer os heller ikke længere. Så her fik vi os et bad og slappede lidt af og ventede på, at drengene skulle give lyd fra sig. "Utålmodige" dækker vist meget godt, hvordan vi havde det, da vi sad der og ventede på at få rugbrød!

Hen på aftenen efter lidt let aftensmad, tog vi hen til drengene på deres guesthouse. På vejen skulle vi dog lige have fat i noget agurk til vores leverpostejsmadder - det hører sig jo til! Vi spurgte vores túk-túk driver om han kendte et sted, hvor man kunne købe agurker på denne tid af dagen og det mente han, at man bestemt kunne i 7-Eleven. Jeg tror egentlig ikke han fik fat i præcist hvad det var, vi skulle have fat i, men han forstod at vi skulle købe noget og i følge ham kunne man købe alt i 7-Eleven. Så vi tog holdt ved en af de mange mange 7-Elevens de har og jeg løb (nævnte jeg, at jeg var utålmodig?) ind i butikken. Jeg prøvede med både ord og håndbevægelser at forklare en af de ansatte, hvad jeg var på jagt efter og han sagde "Yes yes", men puttede så en pølse på grillen. Nej nej nej... Men så fik jeg minsandten øje på en beholder med skiveskårede agurker i! Dem de brugte til deres burgere og jeg fik lov at fylde en lille pose med agurkeskiver og det bedste af det hele: han ville ikke engang have noget for det! Win! Jeg udbrød "Wow! Thank you very very very much!" og stormede så ud af butikken og hoppede ind i túk-túk'en igen.

Fremme på New Road Guesthouse fandt vi drengne. Det var så så så så dejligt at se Emil igen, det siger vist sig selv! Sara og jeg fik rugbrødsmadder med leverpostej og agurk, en masse bland-selv-slik og øl - sikke et festmåltid! Et par store øl senere, havde mig og Sara lagt planer for os alle fem. Vi havde hørt om de famøse Ping-Pong Shows, og dét skulle vi da snyde drengene til at se. Så vi fik prejlet en túk-túk og lavet en deal med ham inden drengene overhovedet var kommet ud af døren. Drengene troede vist det var noget nærmere en strip-klub vi havde taget dem med hen til og var først ret ivrige, men de fik sig en slem overraskelse. Jeg vil nødigt gå i detaljer om dette show, men bare sige, at det vist har traumatiseret de stakkels drenge for livet. Efter showet satte vi kursen mod Khao San Road og fandt et sted hvor vi kunne drikke en masse øl! Det var skide skægt og dejligt at have drengenes selskab!

Dagen efter var ret slem, især for mit vedkommende. For meget øl kombineret med rugbrød i en mave, der ikke har fået fibre i over to måender og derfor ikke kan huske, hvordan den skal fordøje det, er en rigtig dårlig kombination. Vi tog i MBK, et stort shoppingcenter med masser af kopivarer, elektronik og andre forskellige ting, men jeg brugte det meste af dagen på at rende på toilettet på samtlige etager i centeret. Vi var også rundt mange steder for at prøve at booke busbilletter til Chiang Mai samme aften, men der var fuldt booket overalt, så vi måtte booke en til den efterfølgende aften og tage en ekstra overnatning i Bangkok. Sidst på eftermiddagen checkede drengene også ind i Fængslet, hvorefter vi fik lidt aftensmad og derefter faldt døde om i vores senge.

Torsdag skulle tiden bare slåes ihjel. Først gik vi lidt rundt på må og få, men tog derefter i Siam Paragon, et vældig fint shoppingcenter med alle de dyre mærker - og H&M! Så mens Sara og jeg kiggede på tøj, kiggede drengene på motercykler og biler på de mange udstillinger, der var rundt omkring i centeret.

Om aftenen satte vi kursen mod Chiang Mai med udsigt til endnu en nat i bus. Vi glædede os alle sammen til at komme nordpå, især drengene, som havde en masse vilde planer om trekking, rafting, ATV, zip-liners, bungyjump og jeg skal gi' dig. Sådan gik det ikke helt, men det kan I høre nærmere om i et senere indlæg.

Skrevet af signedn 21:35 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

Siem Reap og Angkor Wat

Efter at have taget afsked med Joy, Tattoo og alle de søde mennesker, vi har lært at kende i løbet af vores måned i Phnom Penh, satte vi kursen mod Siem Reap. Endnu en nat blev tilbragt i bus, noget vi rigtig godt kan lide, for så spilder vi hverken dagstimer på transporten eller penge på en overnatning. Og det var heldigvis en rigtig sleeper-bus ligesom dem vi kørte med i Vietnam, så jeg fik rent faktisk nogle timers søvn - juhu!

Vi nåede Siem Reap tidligt om morgenen og fandt hurtigt et sted at sove - et sted vi havde fået anbefalet af nogle af pædagogerne, som kun lå 2 minutter fra, hvor vi blev sat af bussen, så det var meget nemt! Selvom vi havde fået okay med søvn i løbet af natten hører det sig til, at tage en ordentlig nap, efter en nat i bus. Så omkring fire timer senere var der liv i os igen.

Efter en omgang kombineret morgenmad og frokost, skulle vi have arrangeret vores tur til Angkor Wat. Vi gik frem og tilbage og frem og tilbage og frem - og tilbage igen - og snakkede med flere forskellige túk-túk-drivers og endte med at lave en aftale med den første, vi havde snakket med. 18 $ for solnedgang samme eftermiddag, solopgang den følgende morgen og efterfølgende rundt til de forskellige templer. I forhold til, hvad vi har hørt, gjorde vi en god handel. Et flueben var sat og derefter skulle vi have bestilt busbilletter til Bangkok og var i den forbindelse også lidt rundt omkring, for at finde den bedste pris. Endnu et flueben var sat og så havde vi endda et par timer til at tage på markedet i. Fedt! Og for én gangs skyld, købte jeg kun de ting jeg skulle.

Klokken 16.30 blev vi hentet af vores driver Rooney - ligesom fodboldspilleren, ja - og først kørt til billetkontoret for at købe vores dags-billet til Angkor Wat, og derefter til Bakheng-bjerget, hvorfra vi skulle se solnedgangen.

For foden af bjerget sad en gruppe mænd og spillede traditionel musik. Det var en gruppe af ofre for landminer, der i stedet for at tigge, forsøger at tjene lidt penge ved at underholde turisterne. Gennem musikken fortæller de historien om de op mod seks millioner landminer, der er efterladenskaber efter godt 35 år med krig i Cambodja.

Der var helt utroligt mange mennesker på bjerget for at se solnedgangen og jeg har hørt, at det faktisk er sket, at folk er blevet dræbt i mylderet. Myndighederne har efter en særlig alvorlig ulykke sat et maksimum på 300 mennesker ad gangen ved solnedgang, men det er vist ikke noget de går så meget op i, mængden af mennesker taget i betragtning. Alle sloges om de bedste vestvendte pladser, så de kunne få de bedte billeder - jeg selv inklusiv - men jeg tabte pusten efter lidt tid og lavede i stedet en "menneske-der-tager-billeder-af-at-andre-mennesker-tager-billeder". Det er nu så underholdende!

large_IMG_8869.jpg

large_IMG_8880.jpg

large_IMG_8873.jpg

Den følgende morgen var det tidligt op. Klokken halv seks tog vi opstilling sammen med flere hundrede andre ved den lille sø, der ligger foran et af Verdens mest berømte templer, Angkor Wat. Angkor Wat blev bygget i begyndelsen af det 12. århundrede af den daværende konge, Suryavarman II, lidt uden for Siem Reap. Dengang blev landet kaldt Khmerernes Rige og var et af Sydøstasiens mest magtfulde imperier.

large_IMG_1872.jpg

large_IMG_8912.jpg

Efter solopgangen gik vi lidt på opdagelse i Angkor Wat inden vi tog på tempel-hopping i området. Vi så adskillige templer og andre monumenter i løbet af formiddagen, men jeg nøjes med at skrive lidt om de to jeg syntes bedst om; Bayon og Ta Prohm.

Bayon

Bayon er et meget kendt og rigt dekoreret tempel, der ligger i centrum af en af de gamle hovedstæder, Angkor Thom. Bayon er opført i det 12. århundrede efter ordre fra kong Jayavarman VII. Men byggeriet stod på i flere end 100 år under flere forskellige konger. Derfor har templet symboler og arkitektoniske kendetegn fra flere religioner. Templets kendetegn er de mange stenansigter på tårnene, men templet er også kendt for to imponerende basrelieffer, der viser en kombination af mytologisk, historisk og scener med dagligliv, som er ret usædvanlig.

large_IMG_8969.jpg

Ta Prohm

I modsætning til de fleste templer i komplekset, som bliver renorveret løbende, er Ta Prohm blevet efterladt i næsten samme tilstand, som den blev fundet. Kombinationen af de ernorme træer, der vokser ud af ruinerne og den omkringliggende jungle, har gjort det til et af Angkors mest populære templer. Og det er i sandhed også imponerende, hvordan junglen ser ud til at vokse ud af templet. Templet bliver ofte kaldt Jungle-Templet eller Angelina Jolie-Templet. Templet lagde nemlig kulisser til »Tomb Raider« med Angelina Jolie i hovedrollen som Lara Croft.

large_IMG_9051.jpg

large_IMG_9060.jpg

Og så fra én slags kultur til en anden - om aftenen tog vi byen og gav den gas med alle mulige fra Tattoo, som også var i Siem Reap på weekendtur. Det resulterede i en mandag, der foregik i meget lavt gear. Om aftenen brugte vi vores aller sidste kontanter på aftensmad og vasketøj, inden vi gik tidligt i seng for at kunne nå at sove nogle timer, inden bussen gik mod Bangkok kl. 2.00.

large_IMG_1857.jpg

Skrevet af signedn 01:16 Gemt i Cambodja Kommentarer (0)

(Beretninger 1 - 5 af 27) Side [1] 2 3 4 5 6 »