Rejseblogs fra Travellerspoint

Vi ved det, vi ved det...

... vi er laaangt bagud med bloggen. Men der er simpelthen sket så meget den sidste måneds tid! Dét kombineret med dårligt eller ikke eksisterende internet mange af de steder vi har været og en god portion dovenskab, har desværre resulteret i dette. Vi beklager! Men nu vil vi prøve at få det hele med, mere eller mindre.

Der er desværre ikke så mange billeder i indlæggene, som vi gerne ville have haft, for det tager 10 minutter at uploade hvert billede, men vi vil forsøge at uploade billeder via facebook i løbet af de kommende dage!

Tak for Jeres tålmodighed!

Skrevet af signeogemil 04:39 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

Endnu et nyt kapitel

Skrevet af Emil

I går skulle vi tage den tredje afsked inden for kun to uger. Denne gang var det heldigvis en planlagt afsked, i modsætning til Rasmus, som tog hjem på grund af hans skader efter scooter-ulykken, og Sara, som tog hjem for at kunne deltage i sin mormors begravelse. Denne gang var det Bo vi skulle sige farvel til. Den sidste følgesvend. Vi fulgtes ad indtil Krabi, hvorfra Bo tog mod Phuket, og vi tog mod Khao Lak. Her sidder vi nu på et super lækkert hotel og nyder solen, stranden, havet og hinanden i fulde drag. Herfra vil vi lige sende en hilsen om glædelig jul og godt nytår til alle Jer, der læser med.

large_IMG_9550.jpg

Den 30. december lander vi i New Zealand og vores motorhome-eventyr starter. Når vi kommer til New Zealand, vil vi sandsynligvis sjældent have internetadgang og vi vil derfor bede Jer om at være tålmodige. Vi vil gøre hvad vi kan for at holde bloggen opdateret, men kan altså ikke garantere noget.

Skrevet af signeogemil 04:39 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

Raylai

Skrevet af Emil

Efter en lang nat og hektisk morgen, ankom vi til Raylai. Vi havde sovet hele turen, både på færgen og i begge busser. Normalt, når vi kommer til et nyt sted, går vi en runde i byen, og finder ud af hvor det er billigst at bo og hvilke områder vi har lyst til at bo i nærheden af. Sådan var Raylai ikke. Signe gik ned på turistkontoret og spurgte, hvor det nærmeste sted til ikke alt for mange penge lå og så gik vi direkte derned og smed os i sengene – og der blev vi liggende. Først en gang hen ad aftenen aftenen var vi nød til at rejse os, for at gå ned til den første og bedste restaurant vi kom forbi og få noget aftensmad. Efter maden gik vi i seng igen og vågnede først ved middagstid dagen efter. Så vi ser egentlig ikke på den 18. december som en rigtig dag, det var bare en del af natten mellem d. 17. og 19 december. Men derefter havde vi tre rigtig gode dage i Raylai.

Den første dag bookede Bo og jeg nogle ture vi skulle på de følgende to dage – Signe skulle bare flade ud på stranden – hvorefter vi fandt et kort og udforskede byen (som egentlig bare er en stribe af restauranter og små butikker i varierende prisklasser) lidt. Vi så et sted på kortet, som så ud til at ligge lidt afsides, på den anden side af klipperne, som hed ”Hidden Beach” (Den Skjulte Strand),og der skulle også være en stor hule derovre, som man kunne gå ind i og vi syntes det lød som et helt fantastisk sted, så der var vi nød til at gå over. Da vi så kom derover, viste det sig, at vi ikke var de eneste der havde fundet ”Den Skjulte Strand”. Der var mange hundrede mennesker. Der var ikke et eneste ledigt sandkorn. Stranden var helt fyldt, det var næsten ikke til at finde et sted at ligge. Men det var også en rigtig flot strand, vandet var rigtig lækkert og Bo og jeg fik klatret lidt i hulen. På østsiden af Raylai, hvor vi boede, er stranden meget flad, og der er ret stor forskel på højvande og lavvande. Vi fik os derfor lidt af et chok, da vi kom ned en morgen, og så at vandet havde trukket sig over 200 meter tilbage fra der hvor det havde været aftenen inden.

Dagen efter var Bo og jeg på kajaktur. Vi sejlede ind i gennem nogle forskellige grotter, hvor der var så lavt til loftet, at vi tit var nødt til at ligge os helt ned i kajakken, for at komme igennem. Vi sejlede i en stor nationalpark, fyldt med mangroveskov og aber. Floden vi sejlede på var nærmest bare en passage gennem mangroveskoven, så det lignede at man sejlede i en stor flydende skov. Bo og jeg havde sat os op på noget lidt mere actionpræget, da vi bookede det, så det var noget andet end vi havde regnet med, men det var alligevel en god tur med rigtig flot natur.

På vores sidste hele dag i Raylai, havde Bo og jeg booket en klatretur, som vi har snakket om i rigtig lang tid, at vi gerne ville på. Raylai er det helt store centrum for klatring i Thailand og der ligger næsten ligeså mange klatreskoler i Raylai, som der er dykkerskoler på Koh Tao (næsten). Vi var derfor ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige sted at gøre det. På vores tur sejlede vi først ud til en ø, hvor der var en lodret klippevæg, som gik direkte ned i havet. Her blev vi smidt af båden og svømmede over til væggen, hvor der hang en lille rebstige til at komme de første par meter op. Derfra var det friklatring til 8-10 meter, hvorfra vi så sprang i havet og derefter startede forfra. Det var rigtig sjovt og rigtig udfordrende!
Da vi var færdige på den første væg, sejlede vi over til en anden, som hedder ”Spiderman Wall”. Det er den mur de professionelle klatre på, når de afholder deres årlige konkurrence i klatring. Det var skræmmende bare at kigge på den. Rebstigen var næsten 10 meter høj, fordi det var lavvande og der var derfor et 10 meters fald allerede før man var begyndt at klatre på væggen. Vi havde en med på vores hold, som var rigtig dygtig og havde klatret meget før. Han kom op i cirka 30-35 meters højde, hvorfra han hoppede i. Bo var også lige ovre for at kigge på det, men besluttede sig for at hoppe i ved toppen af rebstigen. Efter klatring fortsatte vi videre mod et område, hvor vi kunne snorkle. Der var kun 1-2 meter dybt, men der var alligevel hundredvis af flotte fisk, som svømmede rundt lige for næsen af én.
Derefter sejlede vi videre mod en rigtig flot ø, hvor vi spiste mad ved et bål på stranden og så solnedgangen. Vores guide havde taget udstyr med til at lave ildshow med (ildshows er meget populære på de Thailandske strande!) og vi havde tilfældigvis også en hawaiiansk pige i vores gruppe, som var rigtig god til at lave ildshow, så det gjorde hun, inden vi slukkede bålet og sejlede videre.
På vejen hjem i vores longboat, tog vi lige et sidste stop for at bade. Når der er helt mørkt og man bevæger sig i vandet, begynder planktonet at lyse med en helt klar blå farve. Det ser rigtig flot ud, når man ligger der og er helt dækket af bittesmå blå lys. Vi prøvede noget lignende på vores natdyk på Koh Tao, men af en eller anden grund, var det faktisk flottere at se det oppe i overfladen, end det var på 15 meters dybde. Måske var det fordi at vandet var mere klart her, end det var på natdykket. Men det var slutningen på turen og vi gik hjem fra stranden, glade og trætte. Det var helt klart en af de bedste oplevelser vi har haft i Thailand!

Skrevet af signeogemil 04:35 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

Koh Phangan

Skrevet af Signe

Efter en, for mit vedkommende, tårevædet afsked med Sara, tog drengene og jeg til Koh Phangan. Her mødtes vi med Sarah og Chloë, to engelske piger, som Sara og jeg havde rejst med i Indien. Vi havde glædet os meget til at skulle feste med dem til Full Moon Party, så nyheden om, at Sara var på vej hjem, blev ikke modtaget med hverken smil eller glæde.
Der er i virkeligheden ikke meget at skrive om vores dage på Koh Phangan, men I får det sgu alligevel.
Mandag tog drengene og jeg til Ao Haad Mae Haad Beach, som ligger på den nordlige del af øen. Det er en populær strand, hvilket er forståeligt, for den er super lækker! Fra stranden går der en smal sandsti, som forbinder stranden med øen Koh Ma. Ved lavvande kan man gå langs den mellem stranden og øen. Vi nød dagen i solen og havde også snorklerne med, men så desværre ikke så meget. Om aftenen var vi alle fem til Jungle Party – Koh Phangan udnytter enhver mulighed for at feste og Jungle Party er en slags opvarmning til det enorme Full Moon Party.
Dagen efter var ikke meget ved: vi lå i sengen og så film og sov og spise ulækkert mad med masser af salt og ketchup. Til aften tog drengene og jeg så til Full Moon. Inden da var var vi selvfølgelig blevet malet med UV-maling over det meste af kroppen. Sarah og Chloë sad over, af flere grunde: de var ret kvæstede ovenpå Jungle Party, de havde allerede været til Full Moon måneden før og så var de lidt deprimerede fordi de skulle hjem – som i hjem til England – få dage efter.
Full Moon var sjovt nok, har egentlig ikke så meget at sige om det. Der var tusindvis af mennesker, tusindvis af buckets og tusindvis af selvlysende sugerør og techno- og housemusikken hamrede ud af højtalerne. På et tidspunkt tog jeg mig selv i at stå og holde en eller anden fyr i hånden mens han fik piercet sin brystvorte. Meget mærkeligt...

Skrevet af Emil

Sidst på natten blev vi på en eller anden måde væk fra hinanden og vi var ikke helt enige om hvor vores mødested var og kunne derfor ikke finde hinanden igen. Vi havde en forudbestilt taxa, som skulle hente os på vores hotel kl. 6 og køre os til færgen, som sejlede klokken 7, så vi var lidt tidspressede. Hvis I nogensinde tager til Full Moon Party, så aftal et mødested, som er nemt at finde! Men det endte heldigvis med at Signe og jeg fandt hinanden og fik en taxa tilbage til hotellet, hvor vi ankom præcis kl. 6. Jeg skyndte mig op og pakkede de sidste ting, mens Signe holdte taxachaufføren hen. Vi havde stadig ingen idé om hvor Bo var henne og Sarah og Chlöe havde været meget urolige for os, fordi vi ikke var kommet hjem tidligere. Men vi fik samling på alle vores og Bos ting og læsset det hele i taxaen til kl. 6.40. Vores taxachauffør overholdte de trafikregler der nu en gang var tid til, men lad os bare sige, at det gik stærkt mod havnen. Vi ankom til havnen og færgen lå der heldigvis stadig. Og pludselig kom Bo væltende ind på havnepladsen præcis samtidig med at vores taxa rullede ind. Signes humør var ikke så godt som det kunne have været efter al forvirringen og frygten for hvad der kunne være sket, så nogle af de ting der blev sagt, var ikke så pæne. Hun marcherede direkte til færgen, mens hun råbte over skulderen, at vi skulle købe cola, chips og sandwich. Bo og jeg fik også løftet os selv på færgen, hvor vi ret hurtigt faldt om og så vågnede vi ikke igen før vi skulle af færgen.

large_IMG_2242.jpg

Skrevet af signeogemil 04:24 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

Et nyt kapitel

Første del af mit eventyr startede den 1. september sammen med Sara. På det tidspunkt havde vi kun mødt hinanden en enkelt gang og selvom det havde været et vellykket møde – hvis man ser bort fra de mislykkede visumansøgninger og et misset fly – havde vi ingen anelse om, hvordan det ville blive at rejse sammen i de næsten fire måneder, der lå foran os. Men det har været fantastisk! Det har været så dejligt at have en at dele det hele med, både det mindre gode, men i særdeleshed også alt det rigtig gode!

Desværre endte Saras eventyr før tid. Hendes mormor sov ind fredag den 13. december og Sara tog hjem hurtigst muligt for at kunne deltage i hendes begravelse.

Vi har grædt og vi har grinet. Vi har været enige og vi har været uenige. Vi har fløjet og vi har sejlet. Vi har taget gode beslutninger og vi har taget dårlige beslutninger. Vi har svedt og vi har svedt rigtig meget. Vi har haft mindre gode oplevelser og vi har haft rigtig mange rigtig gode oplevelser.

En stor tak skal lyde til dig, Sara, for alt! Jeg glæder mig til at se dig igen, når jeg engang får dansk grund under fødderne igen.

large_IMG_2337.jpg

Og hermed slutter første del af mit eventyr. Herfra har jeg en uges tid sammen med Emil og Bo inden Bo også vender snuden hjem ad. Derefter starter endnu et nyt kapitel for Emil og jeg, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Skrevet af signedn 04:24 Gemt i Thailand Kommentarer (0)

(Beretninger 11 - 15 af 46) « Side 1 2 [3] 4 5 6 7 8 9 10 »