Rejseblogs fra Travellerspoint

Hov forresten! S-21!

Jeg har da helt glemt at skrive om vores besøg i S-21! Søndag den 10. november var en ret hård dag efter fest og bytur både fredag og lørdag, men det var voeres sidste mulighed for dette besøg, som vi ikke ville være foruden.

large_IMG_8626.jpg

S-21 eller Tuol Sleng Prison, som det også bliver kaldt, er et tidligere torturfængsel, som i dag er lavet om til et museum. Fængslet blev etableret i en tidligere gymnasieskole efter De Røde Khmeres magtovertagelse. Man mener, at mellem 14.000 og 15.000 mennesker har været indsat og tortureret i S-21 og kun 7 overlevede. Det høje dødstal skyldes, at alle indsatte blev regnet for skyldige og blev tortureret til at indrømme deres forbrydelser mod partiet, samt til at opgive navne på deres medsammensvorne. I mange tilfælde havde de indsatte ikke noget at indrømme.

large_IMG_8638.jpg

En af måderne de indsatte blev totureret på var ved at blive hængt med hovedet ned ad i disse stativer, som da bygningen fungerede som skole, blev brugt til leg og idræt. Her fik de indsatte lov at hænge, indtil de mistede bevidstheden og blev derefter vækket igen ved at få sprøjtet koldt vand i hovedet og blev så hængt tilbage på stativet.

IMG_8642.jpgIMG_8644.jpg

Ikke kun den mistænkte blev fængslet, tortureret, og myrdet, men også dennes ægtefælle og børn. Alle indsatte blev nøje registreret og fotograferet før og efter henrettelsen.

S-21 er i dag museum, hvor man bl.a. kan se cellerne og billederne af de mange ofre.

large_IMG_8634.jpg

large_IMG_8661.jpg

large_IMG_8640.jpg

large_IMG_8641.jpg

Skrevet af signedn 03:00 Gemt i Cambodja Kommentarer (0)

Hvordan går det?!

I har hørt om Cambodja generelt, The Killing Fields, Koh Rong, Sihanoukville og Silk Island. Men det, som mange af Jer nok utålmodigt venter på at høre om, er vores frivillige arbejde her i Phnom Penh. Uden at gå i detaljer, kan jeg fortælle, at det har været noget af en rutsjetur. Vi blev først placeret på CCHIS (Center of Childrens Happiness International School), en skole, hvor vores arbejde udelukkende bestod af undervisning. Dette levede ikke op til de informationer vi havde fået hjemmefra, men hverken EXIS eller STAR lod til at kunne se problemet. De to førte uger var fyldt med frustration og en følelse af at være taget afsted på falske forudsætninger. Mandag sidste uge havde vi et møde med STAR hvilket resulterede i, at vi blev flyttet til Joy Day Care, hvilket er rigtig godt!

Joy Day Care er et gratis tilbud til børn, der bor i et område med mange lossepladser, og som, hvis de ikke var på Joy, ville hjælpe deres forældre med at samle flasker og dåser, som de kunne sælge videre eller rende rundt i skraldet og lege. Om morgenen bliver børnene hentet i bus og bragt til Joy. Først synger de nogle sange, både på engelsk og khmai og derefter kommer de alle sammen i bad, hvilket vi hjælper dem med. Derefter skal de have tøj på og pigerne får sat hår. Det er en rigtig hyggelig kontakt at have med pigerne. Når alle er klar faar de en lille snack hvorefter den staar paa lidt undervisning og leg. Børnene lærer at skrive khmer-alfabetet, det engelske alfabet og tal. De skriver også ord og kan lave lidt simpel matematik. Mellem kl. 11-11.30 får de serveret frokost og sover bagefter til middag. Kl. 14 starter vi igen med bad og hårsætning, snack og lidt 'undervisning' eller leg. Dagen slutter kl. 16 hvor boernene bliver koert hjem.

Jeg har endnu ikke selv faaet taget billeder paa Joy. Disse har jeg faaet lov at laane af Kai, en af de andre frivillige, der er tilknyttet samme klasse som mig.

large_1452374_10..774426714_n.jpglarge_1453430_10..800195286_n.jpglarge_1456802_10..752695508_n.jpglarge_1468499_10..696036441_n.jpglarge_1470064_10..102873944_n.jpg

På trods af op- og nedture, har den sidste tid været ret luksuriøs og stået på en del restaurantbesøg og glædelige gensyn!
Fredag i forrige uge fejrede vi vores to måneders dag med steaks på Riverside. Det var super lækkert endelig at få noget rødt og blodigt kød! Mums! Allerede dagen efter var vi på den igen. Vi tog med 'pædagogerne' på Freebird, et rigtig dejligt sted med internationale retter, hvor vi havde vores egen VIP-lounge og fik serveret gratis vand og popcorn og peanuts som snacks. Mandag var vi på den igen igen og igen på Freebird. Vi mødtes med Sam og Louise, det newzealandske par fra vores Indien-gruppe. Torsdag spiste vi italiensk med Aix, den argentinske pige fra vores Indien-gruppe, og hendes kæreste Quan. Og sidste fredag var vi på Night Market, til Ladyboy Show og i byen med Ronja, den skøre pige, vi mødte på Perhentian Island i Malaysia.
Det er lidt pudsigt, at alle disse gensyn lige skulle falde indenfor den samme uge. Men det var fantastisk dejligt af se den alle sammen igen. Det er som at finde noget bekendt midt i al det fremmede - selvom Phnom Penh ikke rigtig er fremmed længere efter tre uger.
I lørdags gik tingene ikke så stærkt. Sara var på Silk Island med pædagogerne, så jeg slappede bare af. Da de kom tilbage tog jeg med nogle af dem ud for at få laet negle og fik dermed lavet min første manicure nogensinde! Om aftenen fejrede vi Maria, en af pædagogerne, i anledning af hendes 22 års fødselsdag i går. Det var en vildt sjov aften! Vi sad først på den ikke så benyttede roof-top for at kunne være lidt alene, men staffet på vores guesthouse festede nede i 'restauranten' i anledning af uafhænighedsdagen i går, så dem joinede vi. De var så fulde, fordi de stakkels mennesker aldrig drikker, så det var vældig underholdende! Vi tog efterfølgende i byen til et fedt sted, hvor man selv bestemmer hvilket musik man vil høre. Man går bare op i baren og beder om tastaturet og så sætter man det man vil høre på via YouTube. Det var så sjovt med alle de danskere! Vi hørte Birthe Kjær, Nik og Jay, Brødrene Olsen, Joey Moe, Rasmus Seebach og alt muligt andet sjovt!

Vores tid i Phnom Penh er så småt ved at rinde ud. Vi tager videre til Siem Reap fredag aften. Tiden her er gået utroligt hurtigt, meget hurtigere end vi havde forventet. Vi har mødt en masse søde mennesker her, som vi kommer til at savne på vores videre færd, men vi skal jo videre... Det har været dejligt at have en base og noget man kunne kalde 'hjem' for en periode, men vi glæder os til at få backpacken på ryggen igen (selvom vi er bange for at vi ikke kan huske, hvordan vi skal pakke dem og ikke har plads til alle de ting vi har købt) og komme videre! Jeg ser også frem til at mødes med Sarah og Chloë, Bo og Rasmus og ikke mindst Emil, som kommer om syv små dage!

Skrevet af signedn 06:11 Gemt i Cambodja Kommentarer (0)

Dagstur til Silk Island (Koh Dach)

Tirsdag i den foerste uge var vi paa sightseeing i og udenfor Phnom Penh (se indlaeg om The Killing Fields) og om aftenen, var vi til velkomstmiddag med resten af de nyankomne frivillige. Menuen bestod blandt andet af silkelarver, graeshopper, froeer og taranteller! Og jeg smagte det hele! Ja, jeg er sej! Silkelarverne var klamme, der kom noget slimet ud af dem, naar man bed i dem, graeshopperne og tarantellerne var bare sproede og lidt BBQ-agtige og froerne smagte af kylling - nej, det er ikke bare en myte - saa alt i alt var oplevelsen ikke saa slem, som jeg havde frygtet. Efter middagen var vi en del der tog videre paa bar. Det var super hyggeligt og jeg fik snakket med mange af de andre frivillige.

large_SIGNE_1142.jpg

Royal Palace

large_SIGNE_1143.jpg

Independent Monument

large_SIGNE_1114.jpg

Buddhistisk Pagoda

Onsdag samme uge var national helligdag, hvilket vil sige, at vi ikke skulle paa arbejde (paa vores foerste arbejdsdag) - heldigt nok, eftersom jeg ikke var helt paa toppen efter aftenens udskejelser. Men jeg vaagnede dog ret tidligt, hvilket Morten, en af de andre frivillige, ogsaa gjorde, saa vi gik en tur. Vi skulle finde Canadia Bank, da det er den eneste bank, der ikke tager ekstra gebyr, naar man skal haeve penge, men vi fandt den aldrig. (Det viste sig saa dagen efter, da jeg endelig fandt den, at vi var gaaet lige forbi hele fire af Canadia Banks haeveautomater...) Vi fandt dog det Olympiske Station, som Morten var paa udkig efter, men farede derefter vild og maatte tage en tuk-tuk hjem. Men lidt fik vi da ud af vores udflugt!

large_SIGNE_1140.jpg

Senere paa dagen tog jeg med nogle andre frivillige paa tur til Silk Island, eller Koh Dach, som den egentlig hedder, en lille spændene oe, hvor det meste af silken i Cambodja, bliver fremstillet. Vi havde lejet vores egen tuk-tuk for hele dagen. Det var et spaendende besoeg, hvor vi fik fortalt, hvordan silken bliver lavet. Jeg proevede ogsaa at vaeve - det er enkelt nok (i hvert fald det jeg proevede - uden moenster eller noget som helst) men det maa virkelig vaere haardt at sidde saadan dag ud og dag ind, puuuha! Vi saa ogsaa mange traditionelle huse. De er haevet over jorden paa paele for at undgaa, at de bliver oversvoemmet under regntiden.

large_SIGNE_1158.jpg
large_SIGNE_1176.jpg
large_SIGNE_1209.jpg
large_SIGNE_1215.jpg
large_SIGNE_1216.jpg
large_SIGNE_1191.jpg

large_SIGNE_1181.jpg

Skrevet af signedn 05:50 Gemt i Cambodja Kommentarer (0)

På forlænget weekend til Koh Rong og Sihanoukville

Lørdag morgen tog vi bussen til Sihanoukville. Vi var oppe kl. 5.30 for at vi kunne nå at spise morgenmad inden pick-uppen ville hente os kl. 6.30. Men den var selvfølgelig forsinket og kom først kl. 7. Bussen gik kl. 7.15, men der var ingen grund til bekymring, for bussen var selvfølgelig også forsinket og vi kom først afsted kl. 8.00. Men afsted kom vi da trods alt og 13.30 var vi endelig i Sihanoukville. Vi var blevet fortalt at båden til Koh Rong gik kl. 16.00 og derfor troede vi, at vi havde masser af tid til at få hævet penge og komme ned til havnen. Men nej, båden sejlede kl. 14 så vi fik pludselig meget travlt! Men vi nåede båden og to timer efter gik vi i land på Koh Rong.

Koh Rong er en rigtig lille backpacker-hemmelighed og ikke mange kender til øen endnu. Men det skal der nok blive lavet om på, eftersom øen blev kåret som nr. 1 'of-the-beaten-track'-destination i Sydøstasien tilbage i januar. Der er en meget afslappet atmosfære, mange lidt alternative typer og duften af hash hænger i luften dagen lang ;-)

large_SIGNE_1228.jpg

large_SIGNE_1229.jpg

Søndag tog vi en båd til den anden side af øen, hvor der gemmer sig den mest fantastiske paradisstrand! Vandet er krystalklart og sandet er kridhvidt. Billederne er flotte, men det var hundrede gange flottere i virkeligheden! Helt ubeskriveligt... Den er blevet kåret som en af de flotteste strande i Verden og vi er også blevet fortalt af flere, at den er flottere end strandene i Thailand, på Bali, Gili-øerne og hvor man ellers finder lækre strande, så nu er vi bange for at blive skuffede, når vi kommer til Thailand - og Bali. Men mon dog...

large_SIGNE_1241.jpg

large_SIGNE_1240.jpg

large_SIGNE_1238.jpg

large_SIGNE_1236.jpg

large_SIGNE_1233.jpg

Dagene på Koh Rong gik med at sove længe, slappe af, spille yatzy, læse, drikke øl, snakke med andre rejsende, spise god mad - altså at lave mindst muligt og for Guds skyld passe på med at overanstrenge os det mindste!

large_SIGNE_1246.jpg

Efter to overnatninger på Koh Rong tog vi tilbage til fastlandet til Sihanoukville, hvor vi fandt et mega fedt backpacker hostel at bo på. Aftenen og natten stod på buckets og bajer og den efterfølgende dag på bustur tilbage til Tattoo - "home sweet home".

Skrevet af signedn 05:21 Gemt i Cambodja Kommentarer (0)

The Killing Fields

Tirsdag var vi paa sightseeing i og udenfor Phnom Penh. Vi saa flere forskellige ting: Royal Palace, Independence Monument, Central Market og et buddistisk tempel, hvor selve "kongemunken" bor, men det, der gjorde suveraent mest indtryk, og som gav mig lyst til at saette mig ned og graede, var besoeget paa The Killing Fields lidt udenfor Phnom Penh.

Til dem, der ikke ved det, og det er der sikkert en del, der ikke goer, har Cambodja lagt befolkning til et af Verdens mest omfattende folkedrab. De Roede Khmerer, under ledelse af Pol Pot, var et ekstremt kommunstisk regime, der styrede Cambodja fra 1975 til 1979 og som oenskede at enrette samfundet og skabe et selvforsynende samfund, der var uafhaengigt af omverdenen. De jagede befolkningen ud af byerne og ud paa landet, hvor de skulle arbejde med landbrug. De Roede Khmerer ville have at Cambodja skulle vaere selvforsynende med ris og producere risen uden brug af nye metoder og vaerktoejer. Desuden saa De Roede Khmerer intellektuelle, folk med uddannelse, folk med relation til den tidligere regering, folk der brugte briller, ure eller andre 'moderne hjaelpemidler', homoseksuelle, handicappede og buddhistiske munke, som en trussel mod deres ideologi og styre og de skulle derfor udryddes. Nogle blev sat i torturfængsler, hvis de kunne bidrage med informationer. Andre blev blot henrettet. The Killing Fields er en faelles betegnelse for de omraader rundt omkring i Cambodja, hvor ofrene blev henrettet og begravet i massegrave.
Besoeget var en fuldstaendig surrealistisk oplevelse. Det var lavet saadan, at man fik en audio-guide og saa gik man ellers bare rundt i sin egen verden og blev fortalt om alt det grusomme, der har fundet sted. Ind i mellem fik man ogsaa fortalt historier fra nogle af de overlevende. Det var en meget staerk oplevelse og det var virkelig en oejenaabner!

large_SIGNE_012.jpg

Man forstaar slet ikke, at saa megen grusomhed har kunnet finde sted indenfor saa naer fortid. Tusinde og atter tusinde blev bragt til The Killing Fields i lastbiler. I den foerste periode kom der 20-30 nye fanger et par gange om maaneden, men da det stod vaerst til kom lastbiler med hundredevis af fanger hver eneste dag. Inden massegravene blev daekket til med jord, blev der stroeet kemiske stoffer ud over ligene. Dette havde to formaal. For det foerste skulle det mindske stanken fra ligene, hvilket kunne vaekke mistanke hos de mennesker, der arbejdede taet paa The Killing Fields. For det andet skulle det tage livet af de ofre, der blev smidt levende og halv-levende i gravene. Ofrene blev ikke skudt, da kugler var for dyre og affyrring af skud desuden lavede en frygtelig larm. I stedet blev de slaaet ihjel med oekser eller manchetknive eller pryglet til doede med bambusstokke eller jernroer.

large_SIGNE_1100.jpg

large_SIGNE_1090.jpg

large_SIGNE_1101.jpg

Mere end 20.000 massegrave er spredt ud over hele Cambodja. Gravene indeholder fra ti til tusindevis af lig.

large_SIGNE_1102.jpg

De ansatte paa The Killing Fields samler fortsat knogler, taender, toej osv. ind med et par maaneders mellemrum, dog oftere under regntiden, da der derunder kommer endnu stoerre maengder frem fra gravene.

large_SIGNE_1106.jpg

Dette stop, var det der gjorde mest ondt paa hele rundturen. Graven til venstre i billedet indeholdt mere end 100 boerne- og kvindelig, hvoraf stoerstedelen var noegne. Kvinderne blev afklaedt og i mange tilfaelde voldtaget og banket inden de blev slaaet i hjel og smidt i graven. Men inden dette, som syntes at vaere grusomt nok, blev de tvunget til at se paa, at soldaterne slyngede deres boern imod traeet til hoejre i billedet til de doede og efterfoelgende smed dem i graven. En saadan grusomhed og ondskab gaar ud over min fatteevne.

large_SIGNE_1111.jpg

Dette trae havde for 35 aar siden hoejtalere til at hanege i dets grene. Disse hoejtalere spillede festlig musik for at overdoeve skrigene fra henrettelserne. Ud ad til loed det som en festlig sammenkomst og risikoen for at vaekke mistanke hos folk, der arbejde i naerheden var dermed mindsket.

large_SIGNE_1099.jpg

large_SIGNE_1095.jpg

I soerne ved The Killing Fields ligger der stadig tusindvis af lig. Disse grave har man valgt at lade forblive uforstyrrede.

Desvaerre var det ikke kun de foernaevnte grupper, de direkte fjender af regimet, der mistede livet paa grund af De Roede Khmerer. I stoerstedelen af tilfaeldende, drabte de ogsaa de direkte fjenders familier og venner, for at sikre sig, at der ikke var nogen, der kunne finde paa at haevne sig. Et af De Roede Khmerers mottoer loed: "To dig up the grass one must take up the roots as well".
Og saa var der alle dem der doede af sult, sygdom og overarbejde i forsøget på at indfri regimets utopiske mål for landbrugets udvikling. Det anslaas at op mod 2 millioner mennesker mistede livet under De Roede Khmerer. Det svarer cirka til hver 4. cambodjaner.
Paa grund af De Roede Khmerers omfattende fjendebilleder, som gjorde at det naermest var uundgaaeligt at blive anholdt af den ene eller den anden aarsag, blev mange ogsaa henrettet 'bare for at vaere paa den sikre side'. Et andet at De Roede Khmerers mottoer loed: "Rather kill an innocent by mistake than spare an enemy by mistake"

Det der er svaerest for mig at forstaa er, at det kun er 35 aar siden. 35 aar! Alt dette har staaet paa midt i en moderne Verden, men ingen har grebet ind overfor det, fordi ingen vidste hvad der virkelig skete inden for Cambodjas minelukkede graenser. Pol Pot doede i slutningen af 90'erne ustraffet og med ren samvittighed. Og retsagerne koerer stadig hernede. Saa sent som sidste torsdag var der en retsag omhandlende De Roede Khmerer...

Cambodja bliver først rigtig fascinerende, når man kender landets historie. Man undrer sig over, hvordan disse mennesker nogensinde har overlevet alle disse lidelser. For nok har både landet og befolkningen store fysiske og psykiske ar efter alle grusomhederne, men cambodjanerne er stadig et venligt, gæstfrit og håbefuldt folk. Trods smerten og lidelserne har de bevaret livsglæden og troen på en bedre fremtid.

Hvis nogle af jer har lyst til at laese mere om De Roede Khmerer vil jeg henvise jer til foelgende hjemmeside, som jeg selv har laest meget fra og finder utrolig spaendende: http://www.folkedrab.dk/sw50056.asp

Skrevet af signedn 01:31 Gemt i Cambodja Kommentarer (0)

(Beretninger 26 - 30 af 46) « Side 1 2 3 4 5 [6] 7 8 9 10 »