Rejseblogs fra Travellerspoint

Velkommen til Cambodja!

Efter kun tre timers søvn på grund af vores lille bytur i anledning af, at vi skulle sige farvel til Vietnam, stod vi op kl. 6.00, pakkede alt vores habengut, checkede ud fra vores hotel, frådede noget morgenmad - jeg skulle igen have både spejlæg og bananpandekage med chokoladesauce, det er åbenbart min kur, når jeg er lidt nede - og blev derefter hentet ved vores hotel og vist vej til bussen, som skulle tage os til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh.

Vi glædede os rigtig meget til at komme til Cambodja og vi snakkede meget om det i ugerne op til. Selvfølgelig glædede vi os hovedsageligt til at komme i gang med det frivillige arbejde, men også til at få en fast base i en længere periode, fordi det giver os mulighed for at pakke vores tasker helt ud og slappe af i de samme omgivelser og med de samme mennesker. Vi har været ret meget 'on the road' siden vi tog afsted for snart to måneder siden, så vi trænger til en fast base et lille stykke tid.

Busturen fra HCMC til Phnom Penh varede syv timer. Ved grænsen stoppede vi får at få vores visum, hvilket gik let, selvom det dog er en lidt langsommelig proces og vi skulle ind og ud af bussen mange gange. Men i forhold til nogle af de skrækhistorier vi er blevet fortalt, var det en virkelig positiv oplevelse.
Vi var fremme på Tattoo Guesthouse, vores base de følgende fire uger, kl. 15.06 efter en kort tur i tuk-tuk. Det er ikke "ægte" tuk-tuk'er, de har her, men en motorcykel (selvfølgelig) med en vogn bagpå, hvori man så sidder. De er ret store i forhold til dem i Indien, så det er slet ikke den samme oplevelse af køre i dem, alt for behageligt, men det er nu sjovt nok.

Efter at have checket ind hos en noget forvirret ikke-engelsktalende ung fyr og smidt vores tasker på vores værelse, gik vi ned i receptionsområdet, som også er der, hvor vi spiser og hænger ud med de andre frivillige. Vi havde ikke fået nogen information om, hvad vi skulle de følgende dage, så vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle gøre af os selv og var noget frustrerede over det.
Da vi kommer ned, er der pludselig mange mennesker og der bliver snakket dansk overalt! Vi var helt forvirrede, for vi har ikke mødt ret mange danskere indtil videre og nu var de pludselig over det hele! Der er to andre danskere blandt de nye frivillige og derudover er der syv pædagogstuderende, der er i praktik hernede, og kæresten til en af dem. Så der er rigtig mange danskere, men også folk fra alle mulige andre steder; England, Canada, Australien, Brasilien, Polen...

Heldigvis kunne danskerne give os noget af den information vi manglede. De fortalte en masse om, hvordan alting fungerer hernede både generelt i landet, men også på hostellet i forhold til mad, drikke, vasketøj, rengøring osv. osv.. Lidt senere på aftenen kom der også en af koordinatorne fra hovedorganisationen VAC (Volenteer Action for Cambodja), som informerede os om, at vi skulle mødes den følgende morgen klokken 8. Godt så, så var der da lidt styr på tingene alligevel.

Men... Danskerne kunne desværre også fortælle, at langt det meste arbejde, selvom du er tilknyttet et børnehjem, består af engelskundervisning. Ikke ligefrem det, vi havde håbet på og set frem til, men det er der desværre ikke rigtig noget at gøre ved. Vi har også talt os frem til at vi kun kommer til at arbejde sammenlagt 15 dage på grund af introdage, helligdage (dem har de dælme mange af!) og en enkelt fridag i mandags. Det er ikke rigtig noget, men det, er der heller ikke så meget at gøre ved.

På vores første introdag, var det næsten som at være tilbage på skolebænken. Vi sad stolet omkring et stort bord og fik vist Power Point-præsentationer, arbejdede i grupper om at lave brainstorms over forskellige emner og spillede rollespil over forskellige problemstillinger, som vi kan blive sat overfor i løbet af vores ophold.

Vi blev også fortalt en masse om Cambodja for at opnå en bedre forståelse af landet. Men det er ikke til at forstå, hvordan er land kan fungere sådan...

Cambodja ligger på listen over de 20 mest korrupte lande i Verden og næsten alt i Cambodja er korrupt både på det lille og nærmest ubetydelige plan, men også indenfor mange af de vigtige instanser i landet. Inden for retssystemet er det den part, der har betalt mest bestikkelse til dommeren, der vinder sagen, indenfor uddannelsessystemet kan man betale sig fra at bestå de sværeste prøver og eksaminer, indenfor sundhedssystemet er det dem der betaler flest penge, der får den bedste behandling og sådan fortsætter det bare. Det mest mærkelige vi fik fortalt var, at hvis et hus står i flammer og man ringer efter brandvæsnet, begynder de ikke at slukke ilden, før de har fået bestikkelse. Huse er brændt ned og mennesker omkommet på grund af dette, hvis de pågældende mennesker ikke har haft råd til at betale bestikkelse. Det er fuldstændig vanvittigt og uforståeligt, men det er blevet en del af landets kultur og derfor meget svært at ændre, fordi mange bare accepterer det og dem der protesterer bliver ignoreret.

Desuden lever 35 % af Cambodjas befolkning under den officielle fattigdomsgrænse, hvilket vil sige, at mere end en tredjedel af befolkningen lever for under 1 $ (5,5 DKK) om dagen. Denne enorme fattigdom fører mange andre problemer med sig, så som prostitution, menneskehandel, børnearbejde og stofmisbrug. Mange cambodjanere har også alvorlige helbredsmæssige problemer og uddannelsesniveauet er generelt meget lavt især blandt piger, da de bliver nedprioriteret, hvis pengene er få. Hvis en familie har to børn, en dreng og en pige, og de kun har råd til at sende ét barn i skole, vil det altid være drengen, der kommer i skole.
Staten spiller også en vigtig rolle i forhold til befolkningens generelle dårlige helbred og det lave uddannelsesniveau, da det ikke er noget, de bruger ret mange ressourcer på. De kan for eksempel ikke se hvad et højt uddannelsesniveau nytter, da der alligevel ikke er job til de højtuddannede og folkets helbred er ikke ligefrem på deres højprioritetsliste.

Vi så også dette forfærdeligt videoklip om hvordan staten, på de fattiges bekostning, udvikler Phnom Penh. Det tager 8 minutter og jeg synes at I alle skal tage Jer tiden til at se det.

http://www.youtube.com/watch?v=ztaO0ApZFSo

Skrevet af signedn 07:12 Gemt i Cambodja Kommentarer (0)

Det var så Vietnam...


Se Rejsen i korte træk på signedns kort over rejse.

Hermed en lille opsummering på Vietnam, som allerede har været et overstået kapitel i et godt stykke tid. Men bedre sent end aldrig! :-)

Vietnam er et rigtig dejligt land, som jeg har lovet mig selv, at jeg skal tilbage til inden for overskuelig fremtid. Befolkningen er utrolig venlig og åben, hvis du bare møder dem med et smil. Alt i alt har det været to gode uger, dog med et par nedture og skuffelser ind i mellem, men heldigvis har det ikke påvirket de gode tider og oplevelser, vi også har haft.
Vi nåede desværre ikke det nordlige Vietnam og Sapa, så det har jeg til gode. Jeg vil også rigtig gerne se mere fra Vietnamkrigen. Hoi An fortjener helt sikkert en ekstra chance og Hanoi og Nha Trang er også endnu et besøg værd!

Lige som i Indien har vi i Vietnam observeret forskellige generelle ting, som vi har bidt mærke i og undret os lidt over...

Ved gadekøkkener og endda også på nogle restauranter, sidder man på nogle meget små og lave stole ved nogle meget små og lave borde. Først troede vi det var til børn, men næ nej, det er også til voksne.

Mange kvinder går med de karakteristiske trekantede stråhatte, som skærmer dem mod sol og regn, og det er ikke kun kvinderne i rismarkerne, der bruger dem, men også dem i byen. Mændene, især de ældre, går med en slags hjelm og ligner små soldater.

Der er ubegribeligt mange motorcykler i Vietnam. En af vores guider på Halong Bay-turen fortalte, at næsten alle vietnamesere har en motorcykel og at unge mænd ofte har to; en til at køre til og fra arbejde på og en til at hente deres kæreste på om aftenen.

Du er millioner i Vietnam! Hvis du hæver det der svarer til 500 DKK spytter den 2.000.000 ud til dig! Ret fedt og sjovt lige umiddelbart, men det er svært at finde rundt i alle de nuller på sedlerne, så sommetider skabte det ret meget forvirring!

De vietnamesiske kvinder er besatte af at være blege som de rige og berømte vestlændinge. De går derfor i alt for meget tøj, der dækker hele deres krop og smører sig med 'whitening-cream' - det modsatte af en selvbruner. Hvorfor forstår vi ikke, vi går jo efter det stik modsatte og sætter vores ve og vel på spil for at få lidt tan.

Mange af deres huse og bygninger generelt, er enormt høje og enormt smalle, hvilket resulterer i nogle enormt lange og enormt smalle rum.

I situationer, hvor vi danskere ville stå med let spredte ben og armene over kors, for eksempel hvis man står og venter på, at bussen skal komme, sidder vietnameserne i hug. De er virkelig gode til det og sidder sådan over alt! (Det gjorde de forresten også meget i Indien.)

Og saa lige til noget lidt andet... En ting der har overrasket os, ikke bare i Vietnam, men også i Malaysia er, at det ofte ikke kan betale sig for os at bo på dorms/sovesale. På Perhentian Island var det samme pris per person (20 MYR / 34 DKK) for to senge på en sovesal med fælles toilet og bad, som for det dobbeltværelse med eget toilet og bad, vi endte med. I Cameron Highlands var det samme pris for to senge på sovesal som for to senge i privat rum og tilbage i KL var en køjeseng i privat rum billigere end to senge på en sovesal. Næsten alle steder i Vietnam har vi betalt 105.000 VND (28 DKK) hver per nat for et dobbeltværelse med eget bad og toilet og aircondition. Og især i Vietnam har det været virkelig nemt at finde overnatning. Når man stiger ud af bussen, står der 10-15 ivrige vietnamesere klar med taxier og visitkort til forskellige hoteller. "Taxi, madame?" "Where you go, miss?" "Where you from, maam?" "Madame, transport, where to?" "Double room 10 $" "Very nice, aircondition, bathroom, WiFi! Yes?" "Taxi, miss, how many persons?" råber de i munden på hinanden og så har vi bare fulgt efter en af dem der siger "Double room 10 $" efter at have sikret os, at der er WiFi og eget badeværelse. Virkelig nemt!

Skrevet af signedn 07:04 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

Tyfon, Nha Trang og Ho Chi Minh (Saigon)

På trods af en søvnløs nat og en meget lang og kedelig tirsdag, slap vi levende fra tyfonen, som ramte Hoi An natten mellem mandag og tirsdag i sidste uge. Receptionisten på vores hotel fortalte, at det var den værste af de 11 (!) tyfoner, der allerede har ramt byen i år. Der var ingen strøm, ingen vand, man kunne ikke bevæge sig udenfor en dør og hele natten igennem var vi bange for, at den øverste etage, som vi boede på, ville lette eller at vinduet ville splintre. Det var voldsomt at opleve... Og vi var overraskede over, hvorfor vi aldrig hører om det i nyhederne derhjemme, for det er ret alvorligt hernede. Normalt står det også kun på i et par timer, hvorefter det stilner af igen, men denne gang ramte den først på natten og stilnede først af igen op ad formiddagen. På det tidspunkt var der dog stadig ingen strøm på vores hotel og der var heller ingen personale, fordi de ikke havde kunnet komme frem på grund af vejret, så de kunne ikke lave morgenmad til os og restauranterne på gaden var ikke åbne. Men vores hotel har et søster-hotel, som serverede morgenmad, så der bevægede vi os over, stadig i regn og blæst. I et forsøg på at rette lidt op på vores dårlige humør, skulle vi fandme have både spejlæg og bananpandekage med chokoladesauce! Basta! Den lille vietnamesiske dame var ret imponeret over alt det vi kunne sætte til livs! "Wow! Two things! Very hungry!" Jeg kunne godt have spist en pandekage mere...

I Vietnam rejste vi fra nord til syd, fra Hanoi til Ho Chi Minh City (Saigon), med bus. I Hanoi købte vi de såkaldte Open Tour Tickets. Med dem i hånden kan man rejse hele vejen med stop i forskellige byer, man skal bare bekræfte sin rejse en dag i forvejen. To af de i alt fire ture, har været om natten, ligesom nattogene i Indien og bussen til Perhentian Island i Malaysia. Det er rigtig smart at udnytte nætterne til transport, fordi man dermed ikke spilder de dyrebare dagtimer og samtidig sparer en overnatning. Det foretrækker vi klart, når muligheden er der, selvom det selvsagt ikke er den vilde kvalitetssøvn, man får i en bus, der bumler afsted. Dog har de såkaldte 'sleeper-busses' i Vietnam overrasket os positivt; det er faktisk bare tre rækker med køjesenge, meget smalle og ikke for lange køjesenge, men dog sådan, at man kan ligge nogenlunde vandret. Det betyder ikke så meget for Sara; hun kan sove stående, hvis det skulle være, men min krop skal helst være i nogenlunde vandret position for at jeg kan sove.

Nå! Tilbage til Hoi An. Alle busser og tog havde været indstillet på grund af tyfonen, så vi havde et par kritiske timer, hvor vi ikke vidste, om vi overhovedet kunne komme videre og ud af det regnfulde og forblæste hul vi sad i. Men heldigvis blev de sydgående ruter åbnet igen, da tyfonen endelig stilnede af i løbet af tirsdagen og bevægede sig nordpå, hvilket betød at vi kunne komme videre til Nha Trang! Yes!

Nha Trang skuffede heldigvis ikke. Det var en bustur på kun 550 kilometer, men det var som at komme til en helt anden verden. Der var sol, der var strand og der var et hav, der mindede mig sådan om Vesterhavet; vildt og utilregneligt. Der var også en rigtig fin strandpromenade - og så vrimlede det med russere af en eller anden grund. Selv menukort og nogle skilte var på russisk! Og alle troede vi var russere... Meget mærkeligt! Vi tog to dage med afslapning, genopladning og lidt god mad, inden vi bevægede os videre til vores sidste stop i Vietnam; Ho Chi Minh City.

Vi ankom først til Ho Chi Minh City hen på aftenen, så der var ikke tid til andet end at finde et sted at bo, spise noget aftensmad og arrangere en tur til den efterfølgende dag.

Lørdag stod i historiens tegn. Vores mål med at besøge Ho Chi Minh var at blive klogere på Vietnamkrigen, så vi havde booket en guidet tur til Cu Chi-tunnellerne, som ligger et stykke udenfor byen. På vejen derud besøgte vi et værksted, hvor ofre for Agent Orange laver forskellige håndlavede ting. Agent Orange var en gift, som amerikanerne brugte under Vietnamkrigen. De sprøjtede det på træerne, så bladene faldt af og dermed afslørede fjenden på jorden. Dette fratog vietnameserne deres store fordel, nemlig at de kunne skjule sig i den tætte jungle. Agent Orange er en slags dioxin, som er enormt miljøfarligt. Kontakten med kemikalierne havde og har stadig store sundhedsmæssige konsekvenser for den vietnamesiske befolkning. Voksne udviklede fysiske og mentale sygdomme, og børn, helt ned til tredje generation, bliver født med deformiteter. Vietnam kræver erstatning fra amerikanerne, men USA vil ikke anerkende det enorme omfang af forurening, som landet har været ansvarligt for. Agent Orange-ofrene lavede forskellige ting. Blandt andet mosaik ud af æggeskalder. Det er en rigtig lang proces, men det giver nogle utroligt flotte kunsstværker. Det var imponerende at se, hvordan de arbejde og dejligt at se, at de var til nytte på dette sted trods deres handicap.

Efter et kort stop på dette sted gik turen videre til Cu Chi-tunnellerne. Vi havde en guide med og han fortalte os flere forskellige ting om krigen, men hans engelsk var ikke det bedste, så vi fik ikke en helt masse ud af det, han fortalte... Men han var selv overlevende soldat fra krigen, hvilket var ret sejt, og man kunne tydeligt mærke hans stolthed over hans land. Noget af det jeg fik fat i var, at på grund af alle dem, der døde under krigen og det efterfølgende baby-boom, er totredjedele af Vietnams befolkning under 40 år - det er jo helt vildt! Men man ser altså heller ret mange gamle mennesker i Vietnam, når man tænker over det...
Jeg var nede og prøve at gå i tunnellerne, både de oprindelige, som er virkelig små, og de renoverede tunneller, som er blevet udvidet for turisternes skyld. Det er virkelig imponerende, at de har kunnet leve nede i de tunneller og vildt smart, at de har lavet dem så små, at vietnameserne kunne være i dem, men ikke de store amerikanske soldater.

Efter tunnellerne blev vi sat af ved War Remnants Museum, eller det vil sige, vi blev sat af i nærheden og farede så lidt vild midt under en regnbyge, inden vi fandt det. Besøget på museet var en øjenåbner af de store. Vietnamkrigen var en forfærdelig krig som krævede utrolig mange ofre. 3 millioner vietnamesere blev dræbt, deriblandt 2 millioner civile. Og krigen kræver stadig ofre den dag idag, på grund af de mere end 600.000 tons bomber, amerikanerne har ladet ligge tilbage. Siden krigen sluttede i 1975 er næsten 50.000 mennesker omkommet og mere en 65.000 blev såret på grund af de efterladte bomber. De har nogle fantastiske samlinger af fotografier fra krigstiden på museet, men det var enormt skræmmende og ubehageligt at se dem og tænke på, at det ikke var opsatte billeder fra film, men billeder af den forfærdelige virkelige Verden.

Det var en rigtig spændende og lærerig dag, der dog, på grund af alle de tanker og følelser, der kom frem på museet, tog ret hårdt på os. Meeen selvom vi havde haft en lang dag, var trætte og egentlig også ret nedtrykte, skulle vi jo lige sige ordenligt farvel til Vietnam! Så det var på med mascaraen og ud og finde nogle øl og cocktails!

Skrevet af signedn 05:31 Gemt i Vietnam Kommentarer (1)

Regnvejr i Hoi An

I går stod der for en gangs skyld en bustur på programmet og vi ankom til Hoi An sent på eftermiddagen i går.

Jeg havde glædet mig rigtig meget til at komme til Hoi An, som er en lille hyggelig og charmerende by. Også her løber der en lille flod gennem byen og livet nede omkring floden om aftenen, er helt fantastisk hyggeligt. Der hænger lanterner alle vejne, som spreder et dejligt hyggeligt lys, børn sælger små lanterner til at sende ud på floden, bådmændene tilbyder romantiske sejlture ned ad floden og varmen og hyggen strømmer ud fra de små restauranter og cafeer, der ligger ned til floden... Desuden er der næsten ingen trafik og dermed næsten ingen forurening. Det ville være det perfekte sted at slappe lidt af i nogle dage og bruge tiden på at gå op og ned af de små hyggelige gader, hvor de sælger alle mulige smukke ting... Ak ja, det ville det... Men - for der er et stort "men" - der er blevet varslet om tyfon de sidste par dage og gudskelov er vi ikke blevet ramt af den, men den har sendt en forfærdelig masse regn henover Hoi An, så det er ikke rigtig til at bevæge sig udenfor en dør. Heldigvis nåede vi ned til floden i går aftes og fik dermed mulighed for at indsnuse lidt af den fantastiske stemning og formiddagstmerne i dag var også nogenlunde tørre, så vi kunne nå at kigge os lidt omkring.

IMG_1263.jpg

IMG_1267.jpg

I skrivende stund er klokken 14.30 og jeg sidder i receptionen paa vores hotel, hvorfra jeg kan se og høre regnen øse ned. Det er trist i denne skønne by, men jeg må vel vende tilbage en anden gang, når solen skinner, og nyde byens unikke charme.

I morgen skulle vejret blive endnu værre, uendelige mænger af regn, så det bliver en lang dag, fordi vi først skal med bussen sidst på eftermiddagen. Men vi er ved godt mod og selvom humøret ikke er så højt, som det kunne være, forsøger vi at holde det højt. Onsdag morgen ankommer vi forhåbentligt til masser af sol og strand i Nha Trang!

Skrevet af signedn 23:02 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

Hanoi, Halong Bay og Hue

Mandag den 7. oktober fløj vi den korte tur (3,5 timer) fra Kuala Lumpur til Hanoi. Det var en lidt mærkelig tur, fordi det pludselig gik op for os, at det faktisk var vores sidste flyvetur sammen... Næste gang jeg skal flyve er det fra Phuket til Christchurch og Saras næste fly tager hende hjem til Danmark. Meget mærkeligt, eftersom vi stadig føler, at vores rejse først lige er begyndt!

Ankomsten til Hanoi gik som smurt; vi fik vores 15 dage-stempel, hævede millionvis af penge, blev hentet i lufthavnen og vupti, så stod vi på vores hotelværelse i den gamle del af Hanoi. Efter lidt afslapning bevægede vi os ned i byen for at snuse lidt rundt. Vi nåede ikke længere end til den første butik, før vi faldt i svime over alle de fantastiske ting de sælger! Og selvom vi forsøgte at slå koldt vand i blodet og ikke bruge hverken for mange penge eller for meget plads, så kom vi til at shoppe lidt amok...

Anden dag i Hanoi startede tidligt, da vi skulle på den thailandske ambassade for at søge visum. Vi frygtede det lidt efter vores hektiske 'soege-visum-dag' i Koebenhavn tilbage i juli maaned, men det gik let som en leg; vi udfyldte ansøgningen, klistrede vores billede på, vedlagde diverse nødvendige dokumenter og blev bedt om at hente vores visum den følgende dag kl. 16. Bum.
Resten af dagen gik med lidt mere shopping - vi kunne simpelthen ikke lade være - og spankuleren rundt i Hanois gader og stræder, men også med at få booket en tur til Halong Bay. Aftenen og det halve af natten brugte vi på at drikke øl og drinks og snakke og danse og socialisere og pubcrawle. Vi rundede det hele af med en donerkebab på vej hjem. Det føltes næsten som at være hjemme.

Den efterfølgende dag skulle vi bare have tiden til at gå, indtil vi skulle hente vores visum på ambassaden. Så vi sov længe, checkede ud af vores hotel og ind på Hanoi Backpacker Hostel (mega fedt sted, kan klart anbefales!), fik noget morgenmad og derefter forkælede vi os selv med et besøg hos en skønhedssalon, hvor vi fik Full Body Scrub + Massage, afrundet med en omgang pedicure. Ret dejligt og ret afslappende!

Torsdag skulle vi tidligt op og med bussen til Halong Bay. Det var en køretur på omkrig fire timer, inklusiv et stop midtvejs. Da vi kom til Halong Harbour blev vi først lastet på en lille båd, som skulle tage os ud til den store båd, hvor vi skulle bo og overnatte. Vi fik udleveret vores nøgler og blev vist til vores værelser eller kahytter, er det vel, når det er på en båd? Nå, men hverken båden eller værelserne levede op til de billeder vi havde fået vist, da vi bookede turen, så vi var en smule skuffede. Efterfølgende stod den på frokost, inden vi lige havde en lille time til at kigge os rundt på båden og skifte tøj, inden vi skulle ud og sejle i kajak. Vi sejlede hen til en lille landsby, der ligger og flyder rundt i vandet mellem klipperne og padlede ud derfra. Desværre havde vi kun 40 minutter og kajakkerne var noget gammelt bras, så denne oplevelse skuffede desværre også lidt. Herefter besøgte vi Hang Sung Sot eller 'Den Overraskende Hule'. Den hedder sådan, fordi nogle af klipperne inde i hulen ligner forskellige ting; en elefant, en hylende ulv eller et ansigt. Nogle gange skulle man dog bruge fantasien mere end andre gange! Desværre var vores guide ikke den skarpeste til engelsk, så vi fik ikke helt fat i alt hvad han fortalte.

Efter at være blevet overrasket i Hang Sung Sot, sejlede vi til en lille ø, hvor man kunne gå helt op på toppen og se ud over Halong Bay. Jeg gik derop og der var rigtig flot; solen var så småt ved at gå ned, hvilket kastede et fint lys over hele sceneriet. Desværre var der meget diset, det havde der været hele dagen, men vi kunne ikke helt finde ud af, om det rent faktisk var dis eller tåge eller om det skyldtes forureningen fra alle de både, der sejler rundt i bugten.

Forurening er tydligere her i Vietnam, end det har været i Indien og Malaysia. Næsten alle kvinder går med bind for næse og mund for at undgå at indånde de giftige dampe og er ofte helt dækket til, når de færdes i trafikken.

Efter en hård tur op og ned af klippen tog jeg en hurtig dukkert i vandet og nød derefter solnedgangen. Tilbage på båden efter et bad spiste vi aftensmad og fik derefter op på soldækket, hvor vi snakkede med nogle fyre fra USA. Vi havde alle troet, at vi skulle feste natten lang på båden, men øllene var for dyre og som om det ikke var nok, havde jeg fået rigtig ondt i halsen i løbet af dagen og var helt stoppet i næsen, så vi gik i stedet tidligt i seng. Næste morgen stod den på morgenmad og sejltur tilbage til Halong Harbour. Efter en tidlig frokost kørte vi tilbage til Hanoi, hvorfra vi skulle med natbus videre til Vietnams tidligere hovedstad, Hué.

Det var sjovt at prøve en rigtig 'sleeper-bus', selvom de ikke rigtig er designet til lange hvide mennesker... Efter 14 timer i bus nåede vi Hué omkring kl. 10 og fandt et hotel at bo på. Vi havde forinden hørt, at der ikke var meget at se eller give sig til i Hué, så vi havde kun planlagt en enkelt overnatning der. Efter at have checket ind på hotellet bevægende vi os ud i byen, og som vi rigtig nok var blevet fortalt, skete der ikke meget i byen.
Vi havde dog læst os frem til, at man skulle besøge The Imperial City (Den Kejserlige By), som ligger på den nordlige bred af Song Huong (Parfume Floden), så det gjorde vi. The Imperial City i Hue er en kæmpestor muret fæstning, omgivet af en voldgrav, hvis vand kommer fra Song Huong. Inde bag fæstningens 6 meter høje mure gemmer sig templer og paladser, haver og søer og i den miderste del, ligger den hellige Forbidden Purple City, som oprindeligt var forbeholdt den kejserlige families privatliv.
Den imponerende fæstning og alle bygninger inde bag dens mure blev bygget i starten af 1800-tallet. Men under Vietnamkrigen blev det voldsomt bombet og mange af bygningerne blev jævnet med jorden. I nogle af murene, er der skudhuller efter angrebene. Kun 10 ud af over hundrede bygninger står tilbage og der bliver lagt et stort arbejde i at renovere de tilbageværende bygninger.
Det var spændende at se den gamle fæstning, selvom den virkede meget forladt og misvedligeholdt, især haverne. Men man kan se, at der er renoveringer i gang flere steder, og nogle bygninger er allerede blevet genopført i oprindelig stil.

Efter er lang dag med mange mange mange skridt (!) lå vi tidligt under dynerne...

Skrevet af signedn 23:33 Gemt i Vietnam Kommentarer (0)

(Beretninger 31 - 35 af 46) « Side .. 2 3 4 5 6 [7] 8 9 10 »